Lægers habilitet

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs lovforslag om lægers erklæringer i asylsager rejser nogle grundlæggende spørgsmål om vores ytringsfrihed. Dem mener jeg, vi er nødt til at finde svar på. I lovforslaget hedder det bl.a.:

»... Hvis lægelige oplysninger i en sag indeholder andet end en lægefaglig vurdering af ansøgerens helbredstilstand, eller hvis en læge i en sag ytrer sig om andet end ansøgerens helbredsmæssige forhold, vurderer Integrationsministeriet konkret, om der kan rejses tvivl om, hvorvidt en erklæring eller anden skriftlig udtalelse fra den pågældende læge er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand. (...) Efter Integrationsministeriets praksis vil der i sådanne tilfælde blive set bort fra erklæringen eller udtalelsen.«

Jeg har fremhævet en sætning i dette uddrag med kursiv. For her er jeg i tvivl om fortolkningen. Lægeforeningen har afgivet et høringssvar, og jeg vil derfor bede Lægeforeningens jurister om at hjælpe med en fortolkning. Da svaret kan have betydning for mange, beder jeg om svaret her i lægernes tidsskrift.

Altså et spørgsmål til Lægeforeningen: Betyder dette, at man som læge fremover ikke offentligt må udtale sig om det principielle i en sag - og hvis man gør det, vil man da være inhabil?

Et eksempel: En læge laver en erklæring om en asylansøgers helbredsforhold og anbefaler en lægelig og livsnødvendig behandling, som kun kan foregå her i landet. Lægen skriver samtidig et debatindlæg. Han/hun plæderer for, at svært syge personer ikke tvinges til udrejse. Er denne læge nu inhabil, så man kan se bort fra hans/hendes lægeerklæring?

Og endnu et spørgsmål. I Lægeforeningens høringssvar hedder det: » ... Lægeforeningen er dog grundlæggende enig i, at lægens opgave er at tilvejebringe de lægefaglige oplysninger til brug for sagsbehandlingen og ikke udtale sig om afgørelsen af den konkrete ansøgning om opholdstilladelse.«

Mener lægeforeningen her, at man som læge ikke i en erklæring bør udtale sig om afgørelsen af en konkret ansøgning? Eller at læger i det hele taget ikke bør udtale sig om det principielle i afgørelsen af en konkret ansøgning - f.eks. ytre sig i et debatindlæg, naturligvis med behørig respekt for fortrolighed og tavshedspligt?

> Svar:

♠ Yves Sales, formand for Lægeforeningen. E-mail: yves.sales@dadlnet.dk

Tak for dit indlæg, Ellen Holm. Jeg er enig med dig i, at emnet er vigtigt, og det er godt, at så mange læger har engageret sig i ændringerne til udlændingeloven og dens konsekvenser for lægegerningen. Du spørger, om en læge ikke offentligt må udtale sig om det principielle i en sag om opholdstilladelse. Lægeforeningens holdning er, at læger naturligvis har ytringsfrihed. De skal kunne blande sig i en hvilken som helst samfundsdebat om både generelle problemstillinger og også om konkrete sager, som de p.t. ikke selv er involveret i. Foreningen kan heller ikke acceptere, hvis læger generelt sortlistes i Integrationsministeriet på baggrund af deres lægelige vurderinger eller ytringer i pressen.

Samtidig er det vigtigt for patienterne og lægestanden, at de lægelige erklæringer fremstår saglige og troværdige, og at de lægelige oplysninger nyder tillid i sagsbehandlingen. Det er baggrunden for, at vi mener, at lægen ikke skal kommentere, hvilket udfald en verserende sag skal have, hvor lægen har foretaget den lægelige vurdering. Lægen må hverken i selve erklæringen eller på anden måde - f.eks. i pressen - give udtryk for, hvad han mener, afgørelsen skal være, så længe sagen verserer.

Reglerne er sådan, at det er en juridisk afgørelse, om en person skal have opholdstilladelse. Jeg kan sagtens forstå, at man som læge kan engagere sig i en persons ulykkelige skæbne og derfor være fristet til i erklæringen eller i avisen at argumentere for opholdstilladelse. Men det bør ikke være en lægelig beslutning. Tænker man tanken til ende, ville det jo også indebære, at læger skulle fraråde opholdstilladelse, hvis patienten ikke var »syg nok«.

Når myndigheder indhenter en lægeerklæring, indhenter de en lægefaglig vurdering, som danner grundlag for myndighedernes afgørelse. Derfor er det afgørende, at de ikke er i tvivl om lægens uvildighed. Af den grund bør en læge hverken i sin attest eller på anden måde, så længe sagen verserer, udtale sig om, hvilket resultat myndighedernes behandling af sagen bør munde ud i. Læger skal ved afgivelse af erklæringer udvise omhu og uhildethed jf. autorisationslovens § 20, stk. 1. Denne regel gælder generelt og ikke kun i sager vedrørende opholdstilladelse, men f.eks. også i sager om social pension.

Du spørger også, om en læge, som har skrevet erklæring i en verserende sag, samtidig i medierne - f.eks. i et debatindlæg - kan udtale sig om det principielle i afgørelsen af en konkret ansøgning. Igen her er det spørgsmålet, hvad man forstår ved det principielle. Man kan f.eks. principielt plædere for, at svært syge ikke tvinges til udrejse, men man bør ikke, hvis man har udfærdiget en lægeerklæring for en svært syg, udtale sig om, hvorvidt denne ansøger bør have opholdstilladelse for ikke at tvinges til udrejse. Man risikerer her, at erklæringen afvises til skade for ansøgeren. Læger skal naturligvis til hver en tid kunne rejse en principiel debat. Lægeforeningen vil forsvare medlemmernes ret - og i visse tilfælde også pligt - til at gøre opmærksom på forhold, som er sundhedsfagligt uforsvarlige.