Skip to main content

Lægestudiet og den virkelige verden

Forbindelsen mellem eksamensbordet og samfundet kan ret enkelt gøres bedre

Jørgen Gliemann
Prof. emer, Institut for Biomedicin, AU
E-mail: jgliemann@oncable.dk

Interessekonflikter: ingen

2. jan. 2014
4 min.

Der er lagt i kakkelovnen til lægeudannelsen, som ifølge stud.med. Niels Okkels (Ugeskrift for Læger nr. 44, 2013;175:2661) er kørt af sporet. Stud.med. Daniel Nyboe (Ugeskrift for Læger nr. 44, 2013:175:2660) rejser en tilsvarende kritik, og de to er enige om hovedpunkterne: Uddannelsen foregår som i en maskine, hvor studenter går ind i den ene ende, følger et snorlige forløb, formes efter et forældet lægeideal og kommer ud som et kuld ensartede læger. De kan imidlertid ikke bruges i den virkelige verden, hvor lægerollen ændrer sig hastigt. Derfor foreslås en langt mere individorienteret uddannelse, hvor den studerende er med til at bestemme, hvad der skal læres, hvor, hvornår og af hvem.

Maskinelt forløb

Nogle studerende oplever et maskinelt forløb i de første år, hvilket hænger sammen med studiets bredde. Meget skal læres, og der er i perioder ikke tid til »svinkeærinder«. Denne opbygning er nødvendig for at sikre en høj faglig standard og må betragtes som et vilkår. Men hen ad vejen åbnes der attraktive muligheder for at skabe sig sin egen niche, gerne via henvendelse til en forskergruppe, og campus byder på mange muligheder for kontakter. Ingen behøver derfor at ende blandt læger formet af forældede idealer, som forfatterne i øvrigt skylder os en redegørelse for. Det individorienterede forslag fremsat af Okkels byder på en blødere linje, der gør det muligt at følge undervisning og gå til eksamen, når det passer ind i ens læringstempo. En sådan ordning er svær at administrere og så kostbar, at den må regnes for uigennemførlig.

Eksamener spiller en væsentlig rolle, idet de beskriver minimumskrav til en kvalificeret funktion som læge. Man skal kunne tænke i systemer, beskrive »gode historier« og kæde dem sammen samt holde rede på de vigtigste elementer i det væld af detaljer, der serveres i bøger, tidsskrifter og især på nettet. Her kræves systemtænkning, og man kommer ikke langt med udenadslære. Derfor er det næsten chokerende, at Nyboe ligeud erklærer, at til eksamen gælder det om at have proppet et passende antal remser, huskeregler og standardsvar ind i hovedet. Det har man så spildt tiden med i uger eller måneder forud.

Lageret for indøvede remser

Vi får et par eksempler på spørgsmål, som man skal op i lageret for indøvede remser og regler for at svare på. Nyboe kan ikke huske »præcis hvilke codon på mRNA, der translateres til hvilke aminosyrer«. Er der tale om en vittighed, der hænger et spørgsmål ud for at miskreditere eksamen? Næppe, og det ville også være unfair. Læseren må stole på, at Nyboe tror, at man skal kunne svare på et sådant spørgsmål. Det vil imidlertid aldrig blive stillet. Det er halsløs gerning at gå i gang med projektet, selvom der kun er en snes aminosyrer, idet flere codon kan specificere en given aminosyre. Andre forhold, der er for vidtløftige at komme ind på her, gør spørgsmålet endnu mere umuligt. Nyboe ønsker en ny bachelordel, »hvor det tæller mere, hvilke symptomer patienten har, end hvor mange proteiner ribosomers store subunit har« (46 i eukaryoter). Det er nemt at være enig, for værdien af at huske på de nævnte proteiner er nul. Spørgsmålene viser, hvor svært det kan være at adskille centrale elementer fra sværmen af detaljer. Det første omhandlede et vigtigt punkt, men ramte helt skævt. Det andet refererede til en detalje (hvis man ikke lige arbejder med det): Hvis man skal »kunne« det, skal man kunne alt, hvilket ikke er meningen.

Misforhold

Det kan konstateres, at i hvert fald nogle studerende oplever et misforhold mellem studiet og verden udenfor. Kan og skal man gøre noget ved det? Som resultat af samfundsændringer er der sket en stor stigning i antallet af personer, der ikke alene er interesserede i egen sygdom, men også i de mekanismer, der ligger bag. Man kunne øge forbindelsen mellem eksamensbord og samfund, f.eks ved halvårligt at søge en god eksamensbesvarelse publiceret, gerne på nettet. Besvarelse af en essayopgave vil give den bedste sammenhæng. Terminologien bør være dansk som ved patientsamtaler.