Skip to main content

»Lænderygundersøgelse« og Cauda Equina-syndrom

Torben Bøge-Rasmussen, afdelingslæge, Kjeld Dons, overlæge, Flemming Gjerris, overlæge, John Hauerberg, afdelingslæge, Marianne Juhler, overlæge, Michael Kosteljanetz, overlæge. E-mail: michaelRH07328kosteljanetz@rh.dk, Christian Martin Møller, afdelingslæge, Lars Bøgeskov Nielsen, afdelingslæge, Ole Osgaard, overlæge, Lars Poulsgaard, afdelingslæge & Lars Westergaard, afdelingslæge. Alle fra Neurokirurgisk Afdeling, H:S Rigshospitalet.

1. nov. 2005
2 min.

Det er altid prisværdigt, når nogen prøver at lære andre noget, som er vigtigt, især når der er tale om et emne med relevans for mange læger. Derfor er det væsentligt, at det, der offentliggøres i Ugeskrift for Læger som »kliniske procedurer« (Manniche C. Lænderygundersøgelse (2003;165:2496-7), har en vis kvalitet. Indlægget af Manniche er angiveligt godkendt af Dansk Rygkirurgisk og Dansk Reumatologisk Selskab, hvilket dog er vanskeligt at forstå.

Manniche skriver nemlig følgende »... tegn på cauda equina, dvs. blæreforstyrrelser eller sensibilitetsforandringer anokutant eller i urethra«. Ifølge den anvendte lærebog i neurofagene ved Københavns Universitet defineres cauda equina- syndrom (CES) således: »Ved et CES er der lammelser af ben og fødder, sensoriske udfald i ridebukseområdet samt afficeret sphincterfunktion» [1], og i en leder i Ugeskrift for Læger er CES defineret, som »en kombination af sphinctersymptomer og nedsat følesans i anogenitalområdet« [2]. Det skelsættende er, at diagnosen CES stilles tidligt, fordi det antages at være af afgørende vigtighed at stille diagnosen og iværksætte behandlingen (oftest operation for en diskusprolaps) hurtigst muligt. Dette skal gøres for at undgå invaliderende mén, først og fremmest den kompromitterede blærefunktion [2]. Derfor skal en vejledning også være klar, og det er Manniches beskrivelse ikke. Manniche skriver også »anokutant«, dvs. huden ved anus. Udtrykket er muligvis brugt, fordi der findes en anokutan refleks, som ofte bortfalder ved CES. Det, der imidlertid skal undersøges ved mistanke om CES, er følesansen i anogenitalområdet (som er en del af »ridebukseområdet«). At undersøge følesansen i urethra, som Manniche foreslår, virker næsten absurd og har efter vores opfattelse ingen plads i den neurologiske undersøgelse.

Til sidst et hjertesuk over professorens forsøg på at forfladige den danske lægelatin, som - skal guderne vide - har det hårdt nok i forvejen. Det omtalte syndrom omtales af Manniche som »cauda equina«, hvilket er en anatomisk struktur. Det er altså ikke muligt at fejle en anatomisk betegnelse. Det ville svare til, at en person led af »coronar« eller »prostata« (som det ganske vist er kommet til at hedde i folkemunde).

SVAR


Referencer

  1. Paulson OB, Gjerris F, Sørensen PS, Juhler M. Klinisk neurologi og neurokirurgi. 3. udgave. København: FADL's Forlag, 2003: 546.
  2. Kosteljanetz M. Cauda equina-syndrom eller blot vandladningsproblemer - akut operation? Ugeskr Læger 1995;157:4559.