Langt mere ambitiøs psykiatriplan – tak

I publikationen »Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen«, konkluderer Etiske Råd, at der i sundhedsvæsenet forekommer betydelig og uretfærdig forskelsbehandling. KOL og skizofreni nævnes som eksempler på uretfærdig underprioritering. Etisk Råd argumenterer for, at vi bør fordele ressourcerne, så udbyttet af indsatsen bliver så stort som muligt.

Dette er langtfra tilfældet i forhold til f.eks. skizofreni, hvor evidensbaseret behandling i mange tilfælde ikke gennemføres. Etisk Råd påpeger, at OPUS-konceptet, som er et intensivt, evidensbaseret behandlingstilbud til unge med psykose, kun er implementeret, så det dækker 62 procent af behovet.

Antallet af patienter i psykiatrien er siden 2001 steget med 66 procent. Dette skyldes først og fremmest, at det i tiltagende grad er blevet muligt at få psykiatrisk behandling. Med indførelsen af udrednings- og behandlingsretten er tidligere tiders årelange ventelister på ambulant psykiatrisk behandling forsvundet, og specielt kapaciteten til ambulant behandling i regionspsykiatrien er øget næsten eksponentielt.

Stigningen er først og fremmest udtryk for, at psykiske lidelser er underbehandlede folkesygdomme, som er langt mere udbredte, end sundhedsvæsenet har formået at erkende og indstille sig på. Stigningen i antallet af behandlede personer er langtfra fulgtes med en tilsvarende ressourcetildeling. Sundhedsministeriet har beregnet, at udgifterne pr. patient i psykiatrien alene i perioden 2010-2016 er faldet med otte procent på grund af kortere liggetider og mindre intensiv ambulant behandling. Ser man på perioden 2001-2016 er faldet pr. patient 21 procent.

Regeringen har lanceret en ny psykiatriplan: »Vi løfter i fællesskab«. Den indeholder 43 meget forskelligartede initiativer og en budgetøgning på 221,4 mio. kr. årligt i permanente midler, hvoraf mere end halvdelen gives til kommunale indsatser.

Regionspsykiatrien er presset. Patienter med et tydelige behandlingsbehov sendes hjem fra de psykiatriske skadestuer, og svært syge patienter udskrives, uden at der er sikkerhed for, at den ambulante efterbehandling er tilstrækkelig intensiv. Regeringen har hæftet sig ved, at hver femte patient genindlægges i løbet af en måned. Hvis dette tal skal bringes ned, må man sikre sig, at patienterne først udskrives, når det er sandsynligt, at behandlingsresultatet kan opretholdes, og der må investeres mere massivt i den ambulante efterbehandling. Det skrives der faktisk ikke et ord om.

I forhold til udviklingen i somatikken er der i psykiatrien et økonomisk efterslæb på 2,4 mia. kr., så der er behov for en langt mere ambitiøs psykiatriplan.À