Skip to main content

Ledelse i sygehusvæsenet. Borum F, ed.

Erling Birk Madsen

1. nov. 2005
3 min.

Ledelse i sygehusvæsenet markerer afslutningen på den første fem års funktionsperiode for Forskningscenter for Ledelse og Organisation i Sygehusvæsenet (FLOS). Bogen bygger på seks empirisk baserede forskningsprojekter inden for områderne »Lægelig Ledelse«, »Organisering og Viden« samt »New Public Management«.

Bogen sætter fokus på dualismen mellem det lokale ledelsesarbejde og de generelle ledelsesbetingelser i sygehusvæsenet. Lokalt er der meget varierende ledelseskontekster afhængig af midler og ressourcer samt politiske og faglige bindinger. Traditionerne for ledelse i sygehusvæsenet adskiller sig markant fra såvel offentlige som private bureaukratier ved de professionelle faggruppers høje grad af autonomi og ved specialafdelingernes stærke magtposition i forhold til formelt overordnede ledelsespositioner. Det er derfor godt, at man i bogen analyserer ledelsespraksis i forhold til sygehusenes specifikke traditioner. Sammenlignet med andre offentlige virksomheder fremstår sygehusfeltet mere dynamisk og forandringspræget.

Baseret på et studium af fire klinikchefer fra Rigshospitalet beskrives lægelige ledere af Eva Zeuthen Bentsen som institutionelle entreprenører, fordi de synes at bryde med gamle arbejdsmåder og indføre nye. Hun omtaler »brudmønstre« til gamle procedurer i relation til det ledelsesmæssige tilhørsforhold til lægegruppen og specialet samt vedrørende skift fra kollegial ledelse til hierarkisk entydig ledelse med lægen som chef, som samtidig er bærer af både faglig og ledelsesmæssig identitet. Der lægges vægt på betydningen af klinikken og afdelingen som et betydningsfuldt samlende element i ledelsen, som også kan medvirke til større accept af lægens ledelsesrolle.

Borum beskriver selv to amters implementering af funktionsbærende enheder ud fra to meget forskellige tilgange. I det ene amt ser man et radikalt redesign med centre på tværs af eksisterende sygehuse og nybemanding af hele ledelsessystemet, hvilket skaber rum for udvikling af offensive strategier. I det andet amt ses en marginal tilpasning i form af en tværgående mødestruktur inden for det kirurgiske område, som ikke får den store betydning.

Som et interessant eksempel på legitimering af ledelse i et konfliktfyldt felt analyseres den langvarige implementering af centerstrukturen på Rigshospitalet vurderet ud fra lægefaglige, økonomisk/administrative samt brugermæssige rationaler. Man konkluderer, at centerstrukturen er blevet et middel til at producere ledelsesmæssig legitimitet for topledelsen, mest relateret til økonomi, mens betydningen for hospitalets kerneopgaver synes beskeden.

Peter Kragh Jespersen analyserer, hvordan ledelsen på tre forskellige sygehuse afbalancerer interne ændringsstrategier i forhold til institutionelle omverdenspres i form af kontraktstyring og funktionsbærende enheder. Her er det interessant, at de små sygehuse med mere opportunistisk strategi synes at klare sig bedst sammenlignet med det store sygehus, som i højere grad er bundet af intern ændringsstrategi i et større hus.

Bogen har sin store styrke i den videnskabelige basis for beskrivelsen af ledelse i sygehusvæsenet, som er så præget af forandring. Udfordringen er at udnytte de eksisterende projektmuligheder frem for at bidrage til overfloden af forandringsprojekter. Det er bogen selv et godt eksempel på. Ledelse i sygehusvæsenet anbefales til alle ledere i sygehusvæsenet, for her finder man den ofte efterlyste evidensbaserede vurdering af forskellige aspekter af ledelse.

København: Handelshøjskolens Forlag. 2003.

256 sider. Pris: 385 kr.

ISBN 87-629-0226-1