Skip to main content

Lige adgang for alle

♠ Forfatter Hanne Reintoft, Frederiksberg, E-mail: id@tilsted.com

21. nov. 2008
2 min.

Danmark er - med Jeppe Aakjær - et lidet land strakt fra nord til sønder. Men det er også et land med store, smukke og historisk vigtige udkantsområder. Her bor færre mennesker, men de betaler skatter og afgifter som alle andre efterhånden dog uden at få del i de velfærdsgoder, der i tæt befolkede områder tages som en selvfølge. Min mand og jeg er kommet i Vestjylland siden 1989 og har i de senere år boet der ca. fire mdr. om året. Vi elsker naturen, stilheden og de venlige mennesker. I de seneste år har det dog været smerteligt at opleve, hvorledes området udtyndes. Ødegårde langs vejene, butiksdød, nedlæggelse af skoler. Værst står det dog til på sundhedsområdet. Heldigvis er der stadig dygtige, praktiserende læger og indtil kommunalreformen også et nogenlunde velfungerende vagtlægesystem. Nu betjenes vagtlægeordningen i Århus. Der er i området ingen åbne skadestuer, således er man ganske afhængig af betjeningen der. Akutberedskabet på områdets sygehuse er skrænket ind, således at der er mange kilometers kørsel ad lange, mørke veje ved akut sygdom om natten eller arbejdsulykker i de store fiskerihavne. Ingen københavner ville finde sig i at skulle køre 100 km for at få akut lægehjælp. Sidste år prøvede jeg selv at vågne med svære øjensmerter og manglende syn. Lægevagten spurgte tre gange til mit CPR-nummer, hvorefter han erklærede, at jeg var ikkeeksisterende og fuld af fup. Kl. 2 nat fik min mand allernådigst af samme vagtlæge lov at køre mig de 74 km til Herning Sygehus, hvor vi ankom til en mørk og lukket skadestue, lidt senere en venlig vagtlæge, der varskoede vagthavende farmaceut på det lukkede natapotek. Efter en times venten på gågaden fik vi den ordinerede medicin. Vagtlægechefen har senere klart erkendt, at der skulle have været sendt læge til mig.

Nu er jeg ikke romantiker omkring små sygehuse. Når man er alvorlig syg, ønsker man at komme i behandling, hvor den højeste ekspertise er til stede. Det kan den ikke være i alt for små enheder. Men vil man samle ekspertisen, må man gøre det på forsvarlig måde. Det udvalgte sygehus må placeres, så det ligger mest hensigtsmæssigt for hele den lokale befolkning.

Det er nødvendigt at oprette de fornødne akutberedskaber, skadestuer mv., ligesom der bør være forbedrede transportmuligheder for de meget syge patienter, der f.eks. skal fragtes til Skejby eller Vejle for at få kemo eller strålebehandling.

Alt dette ordnes, hvis evner og vilje er til stede. Lykkes det ikke, risikerer vi yderligere affolkning, tab af store turistindtægter og ikke mindst tab af værdifulde miljøer og smuk tradition.