Lighed og lægegerning

Om lighed gøres ofte to forudsætninger: 1) at lighed i sig selv er en værdi., og 2) at lighed overvejende drejer sig om økonomisk lighed.

Begge forudsætninger er uholdbare.

For det første er lighed ikke i sig selv en værdi. Hvis lighed i sig selv var en værdi, ville det være godt at skabe lighed imellem eksempelvis stressede og ikkestressede ved at gøre de ikkestressede lige så stressede som de stressede. Hvis lighed skal være led i noget værdifuldt, skyldes det værdifuldheden af det, der er lighed imellem. F.eks.: »Kvinder skal nyde lige så stor respekt som mænd«. Det er her respektværdien, der bærer byrden.

For det andet drejer lighed sig ikke kun om økonomi. Allehånde fænomener kan der være lighed imellem: klogskab, smerter, livskvalitet, medarbejdere, ansvar mv. F.eks.: »Sygeplejersker og læger har lige stort ansvar, men i ulige henseender«. Lighed er altid i én eller anden henseende.

Heraf følger, at en lighedsvurdering altid vil være en sammensat affære, idet der er mange forskellige henseender at vurdere lighed i. F.eks.: »Han er socialt dårligt stillet - socialt ulige - men hans selvværd og familieforhold er bedre end normalt - personligt godt stillet!«. Dog kan der her være en sammenhæng: Hvis han vedblivende er socialt dårligt stillet, påvirker det måske hans selvværd i nedadgående retning.

Ulighed kan være et gode. F.eks.: Lægen skal nødvendigvis hjælpe de medmennesker, der har brug for hans hjælp, patienterne skal ikke hjælpe lægen. Men for at blive hjulpet skal patienten hjælpe med på en måde, som lægen ikke selv kan klare. Forholdet er ikke lige, men ulige i forskellige henseender.

Denne ulighed indebærer imidlertid en grundlæggende lighed: menneske-lighed. Mennesker er, som mennesker, »født lige«, som det hedder. Man siger ikke hermed, at mennesker er ens. Man siger, at mennesker er lige deri at være mennesker. Fødes to børn, er det ene barn ikke mere menneske end det andet, om end de er vidt forskellige: En dreng, en pige, mørk hud, lys hud, for tidligt født, »for sent« født, osv. I deres forskellighed er de lige i menneske-værd, lige-værdige. Lighed er ikke en værdi, menneskeligt ligeværd er en grundlæggende værdi - og grundlag for lægegerningen.

Mennesker skal behandles lige, ikke ens. De skal behandles forskelligt, hvis der er grund til det. Behandles lige-værdigt, dvs. menneskeværdigt, efter fortjeneste som mennesker. Lige alvorligt som mennesker, skal de tages.

Vore to nyfødte er lige i at være menneske. Men u-lige i følgende: En har svær gulsot, den anden ikke. Som mennesker skal de behandles lige, men da deres menneskelige tilstand er forskellig, skal der gøres en særlig indsats for barnet med gulsot. Sagde vi: »Vi er nødt til at bruge lige så megen tid på drengen, der ikke har gulsot, som pigen, der har«, så ville vi svigte pigen og hendes værd som menneske. Ikke tage hende lige så alvorligt som drengen. Vi kerer os lige meget om begge - det fortjener de som mennesker - men vi tager os mere af den ene, det fortjener hun.

Måske er hun ikke blot med gulsot, men født ind i en dårligt stillet familie. Socialøkonomisk u-lige stillet. Hun er stadig menneske, blot et fattigt menneske.

Det hele er med i lægeløftet - at man skal gavne sine medmennesker, og at man »stedse (skal) bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse«. Man står over for et menneske, ikke over for fattigdom - som læge. Personlige træk - køn, religion, handicap, demens osv. - er ikke relevante for menneskeværdet. Rigdom i form af forsikringsordninger ej heller.

Der skal prioriteres, ikke forskelsbehandles. Heller ikke fordeles resurser e.l., men indsatsen i de mellemmenneskelige forhold skal prioriteres. Herom ved anden lejlighed.

Torben E. Andreasen er filosof og underviser medicinstuderende på det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet. Han vil fremover skrive om aktuelle og sundhedspolitiske og lægefaglige spørgsmål ud fra en filosofisk synsvinkel.