Skip to main content

Løbesko - igen

Rasmus Østergaard Nielsen, MHSc, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet. Ellen Aagaard Nøhr, Ph.d., lektor i epidemiologi, Aarhus Universitet. Sten Rasmussen, Lektor, forskningsansvarlig overlæge, ortopædkirurgien, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus. E-mail: sten.rasmussen@rn.dk

2. nov. 2012
3 min.

Interessekonflikter: ingen

Det glæder os, at Maria Harbo (MH) deltager i debatten omkring valg af løbesko og risiko for skader. Et kernepunkt i hendes indlæg (Ugeskr Læger 2012;174:2729) drejer sig om relevansen af den metodiske tilgang i de studier, som Jacob Schelde refererer til i sin statusartikel fra den 8. oktober. MH skriver i sit indlæg: »At der ikke er dækning for, at løbesko skal anbefales på basis af højden af svangen, er irrelevant, da denne metode ikke anvendes i danske løbebutikker« med reference til Thomas Kaiser. Det er nok korrekt, at måling af svangen ikke er en hyppigt anvendt metode i praksis. Ydermere kan den prædiktive værdi af svangens højde til dynamisk bevægelse diskuteres [1]. Alligevel er det interessant, at Buist et al [2] fandt, at kvinder med en stor bevægelse i svangen havde en reduceret risiko for løbeskader (hazard ratio = 0,85; 0,75-0,97). Vi appellerer derfor til ikke forhastet at konkludere, at måling af svangen er irrelevant. Det er fortsat uklart, om svangens position eller bevægelse er forbundet med udvikling af løbeskade, og om valg af løbesko kan påvirke denne sammenhæng.

Det kan altid diskuteres, hvilken metode der bør anvendes i praksis til måling af »pronation«. Væsentligt er her, at pronation kan defineres forskelligt. I en debat af terminologiske udfordringer, udspillet i International Foot and Ankle Biomechanics Community, blev det fremhævet, at pronationsbegrebet kan have mere end 40 forskellige betydninger (kontakt projektgruppen for reference eller se mere på www.i-fab.org). Hvis pronation defineres ud fra målemetoden foot posture index [3, 4] anvendt i studiet af Ryan et al [5], som Jacob Schelde refererer til, har målet god prædiktiv værdi for maksimal eversion af bagfoden under bevægelse (r = 0,92, p < 0,05) [6]. Da maksimal eversion af bagfoden ofte anvendes i praksis som vurderingskriterium for valg af løbesko, er det vores vurdering, at generaliserbarheden af testproceduren og resultaterne i studiet af Ryan et al [5] er høj. Vi håber derfor, at fagpersoner, der arbejder med salg af løbesko, vil være imødekommende over for de seneste forskningsresultater og diskutere deres betydning for den rådgivning, der gives i de danske løbebutikker.


Referencer

  1. Rathleff MS, Nielsen RG, Kersting UG. Navicula drop test ad modum brody: Does it show how the foot moves under dynamic conditions? J Am Podiatr Med Assoc 2012;102:34-8.
  2. Buist I, Bredeweg SW, Lemmink KA et al. Predictors of running-related injuries in novice runners enrolled in a systematic training program: A prospective cohort study. Am J Sports Med 2010;38:273-80.
  3. Redmond AC, Crane YZ, Menz HB. Normative values for the foot posture index. J Foot Ankle Res 2008;1:6.
  4. Redmond AC, Crosbie J, Ouvrier RA. Development and validation of a novel rating system for scoring standing foot posture: the foot posture index. Clin Biomech (Bristol., Avon.) 2006;21:89-98.
  5. Ryan MB, Valiant GA, McDonald K et al. The effect of three different levels of footwear stability on pain outcomes in women runners: a randomised control trial. Br J Sports Med 2011;45:715-21.
  6. Chuter VH. Relationships between foot type and dynamic rearfoot frontal plane motion. J Foot Ankle Res 2010;3:9.