Lov om genetisk forskning på Færøerne

Genetikere har længe kendt til begrebet »genetiske isolater« som betegnelse for populationer, hvor visse sygdomme, som er relativt sjældne i den øvrige verden, optræder med særlig stor hyppighed. Genetiske isolater finder man i geografisk isolerede områder, fx små øer, hvor en population fra enkelte grundlæggere udvikler sig uden nævneværdig tilblanding udefra. Et eksempel fra Danmark er den lille limfjordsø, Fur, hvor en svær form for medfødt farveblindhed, akromatopsi, tidligere forekom hos flere af øens beboere. Farveblindheden på Fur blev kendt, da en gruppe kendte europæiske genetikere foretog en ekskursion til stedet i forbindelse med den 1. internationale genetikkongres i København i 1956. Et mere omfattende eksempel er de såkaldte »finske sygdomme« [1]. Genetiske isolater kendes også fra religiøse og etniske grupperinger, såsom Amisher, Mennoniter, Ashnenazi-jøder etc.

Genetiske isolater har fået aktualitet i forbindelse med jagten på genetiske variationer, som disponerer til visse folkesygdomme, som skyldes et samspil mellem genetiske og miljøbetingede faktorer. Interessen er ikke mindst fra medicinal- og biotekfirmaer, som med en forventet udvikling af diagnostiske og behandlingsmæssige tiltag over for disse sygdomme allerede har investeret store beløb i molekylærgenetiske befolkningsundersøgelser, som sammenholdt med kliniske data indeholder store perspektiver for fremtidig sygdomsforebyggelse.

Det islandske eksempel

Diskussioner om patentering af gener og kommerciel udnyttelse af befolkningers genetiske ressourcer spiller ikke en fremtrædende rolle i den offentlige debat, men det vakte dog nogen opsigt, da det islandske genteknologifirma, deCODE, i 1998 entrerede med det islandske Alting og via en lov fik eneret til at udnytte de offentlige sygdomsregistre sammen med selskabets omfattende genealogiske data og genpulje til udvikling af farmaceutiske produkter. I aftalen indgik endvidere, at det islandske parlament stillede garanti for 200 mio. dollars. Kritikere af aftalen hæftede sig især ved det betænkelige i at favorisere et enkelt firma med deraf følgende skæv-vridning af markedskræfterne, og den islandske finanssektor fremhævede, at det islandske samfund herved løb en betydelig risiko. Aftalen lukkede i høj grad for anden genforskning i Island, både offentlig og privat. I en dom fra den islandske højesteret i 2003 blev deCODE's eneret iht. loven omstødt.

Indtil videre har deCODE bl.a. satset på udvikling af farmaka inden for områderne cancer, hjerte-kar-sygdomme, astma, diabetes og fedme.

Det islandske eventyr åbnede også uden for Island mange politikeres øjne for den potentielle ressource, som særlige befolkningsgruppers genpulje udgør, herunder blandt de politiske aktører på Færøerne.

Færøernes er pga. sin isolerede beliggenhed i Nordatlan-ten en af Europas genetisk mest homogene populationer [2, 3]. Befolkningen har i løbet af de sidste 200-300 år udviklet sig fra omkring 5.000 individer til det nuværende antal på knap 50.000, hvilket indebærer, at de fleste færinger har en eller flere fælles aner.

Dette bevirker en høj forekomst af en række både sjældne og almindelige sygdomme, hvorfor færingernes fælles arvemasse er en attraktiv forskningsressource både i relation til monogene sygdomme men også i relation til komplekse genetiske sygdomme.

Færøerne opretter nationale registre

Færøernes Lagting vedtog den 17. maj 2005 en lov, der skal facilitere og regulere adgangen til at udnytte den færøske befolknings genressourcer forskningsmæssigt og kommercielt. Lovens område er defineret som genetiske projekter relateret til færingernes genealogiske data, og den danner grundlag for oprettelsen af tre nationale registre: et vævsregister, et diagnoseregister og et genealogisk register.

Ved sammenkædning mellem diagnoser, genealogiske data og materiale fra biobanken vil der kunne stilles en unik forskningsressource til rådighed for både offentlige og private interessenter. Ved at undgå en ensidig satsning på en enkelt kommerciel spiller har de færøske politikere udvist langt større forståelse for de mange interesser, der er på spil omkring genforskning.

Det fremgår af bemærkningerne til lovteksten, at der er to vigtige begrundelser for Færøernes genlov.

Første begrundelse er hensynet til individets integritet og beskyttelse i forhold til de særlig følsomme personoplysninger, som knytter sig til genetisk forskning. Ud over den beskyttelse, der allerede foreligger i den generelle datalovgivning samt med Den Videnskabsetiske Komite, sikres individet ved, at der til ethvert fremtidigt genetisk projekt skal knyttes en klinisk ansvarlig person med tilknytning til det færøske sundhedsvæsen. Denne person skal have ansvaret for at informere potentielle deltagere i de genetiske undersøgelser, sikre, at de pågældende ønsker at deltage, og afgøre, om deltagerne manifesterer den specifikke sygdom.

Den anden begrundelse for lovgivningen er, at de herved etablerede faciliteter kan udnyttes til at skabe både vidensmæssige og finansielle ressourcer, som vil komme både den enkelte forsker og det færøske samfund til gode. Det nævnes i den forbindelse, at der, ud over de behandlingsmæssige gevinster, som kan opnås, vil være mulighed for et direkte finansielt tilskud til driften af sundhedsvæsenet i fremtiden. Hertil kommer eventuelle sekundære virkninger for erhvervslivet inden for bl.a. fiskeribiologi, veterinærvæsen, computerteknologi, statistik, bioteknologi m.m.

Et genetisk ressourcecenter

Lov om humangenetisk forskning er det juridiske og politiske fundament for oprettelsen af et Nationalt Human Genetisk Ressourcecenter (GRC), hvis opgave det er at organisere, udvikle og administrere de tre nationale registre, som er omfattet af loven, samt at behandle ansøgninger om tilladelse til at udføre forskning på grundlag af disse registre.

GRC startede formelt sine aktiviteter den 1. juni 2006.

Det er GRC's opgave at oprette og digitalisere registrene samt at sikre, at noget af udbyttet fra den genetiske forskning tilbageføres til det færøske samfund.

GRC har ifølge genloven eneret til at tilvejebringe, opbevare og behandle væv og diagnoser til genforskning. Fremtidige genetiske forskningsprojekter kan herefter ud over godkendelse i Færøernes Videnskabsetiske Komite kun iværksættes efter aftale med GRC.

Loven omfatter alle personer registreret med aktuel eller tidligere bopæl på Færøerne. Det genealogiske register vil foreløbig omfatte de sidste 200 år.

Udgifterne til oprettelsen af registrene samt driften af GRC afholdes i etableringsfasen af Færøernes regering. Herefter er det meningen, at driftsudgifterne skal afholdes af de forskere og firmaer, der tegnes kontrakt med.

Hidtidig forskning

Adskillige afsluttede og igangværende offentlige såvel som private molekylærgenetiske forskningsprojekter har bidraget eller vil bidrage med viden om den genetiske baggrund for sygdomme på Færøerne. Publicerede arbejder omhandler bl.a. en række psykiatriske tilstande, metaboliske lidelser, epidermolysis bullosa, cystisk fibrose, hæmokromatose og hør enedsættelse, og flere vides at være på vej til offentliggørelse, herunder nogle sjældne øjensygdomme, som på Færøerne optræder med langt større hyppighed end i den øvrige verden. Der eksisterer så vidt vides ikke en samlet oversigt over denne forskning, men en sådan status vil være hensigtsmæssig som udgangspunkt for de nu iværksatte initiativer.

Der er i tidens løb indsamlet blodprøver på Færøerne af en del danske forskere og forskergrupper, og der opbevares derfor på nuværende tidspunkt et ukendt antal DNA-materialer i frysere rundt omkring i både Danmark og i udlandet.

GRC er interesseret i henvendelser, der kan bidrage til et overblik over igangværende forskning samt biobankmaterialer, som potentielt vil kunne anvendes i andre projekter efter en fornyet videnskabsetisk vurdering. Desuden ønsker GRC at informere forskere om de nye muligheder for forskning i de færøske registre.