Hvis behandlingen bliver del af et forsøg, flyttes fokus fra patientens velbefindende. Formand for Migrænikerforeningen advarer mod lovforslag om kliniske forsøg med lægemidler.
Når jeg går til lægen, forventer jeg, at hans opgave er at give mig den bedst mulige livskvalitet. Helst her og nu, men måske med medicin, som tager lidt tid, før den virker. Jeg foretrækker at tro, at lægen fokuserer på mig og mit problem.
Sundhedsministeriet har lige inden jul sendt et lovforslag om kliniske forsøg med lægemidler i høring hos 26 patientforeninger og ca. 275 andre organisationer, hovedparten involveret i fremstilling, markedsføring eller anbefaling af medicin. Lovforslaget er den danske implementering af forordning nr. 536/2014 af 16. april 2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler. Denne forordning indeholder en bestemmelse om, at læger kan indrullere patienter i medicinske forsøg med allerede godkendt medicin, uden at patienten aner, at han/hun er forsøgsdeltager. Forordningen indeholder krav om mundtlig information, men intet om informeret samtykke. Der gives dog i forordningen mulighed for at medlemsstaterne kan stille andre krav til disse såkaldte lavinterventionsforsøg, herunder f.eks. krav om informeret samtykke.
Hvis det danske lovforslag, som nu er i høring, vedtages i sin nuværende form, vil jeg som patient ikke vide, om lægen tænker på mig og mit bedste, eller om han/hun leder efter en forsøgsperson, og dermed giver mig en behandling, som måske slet ikke er den optimale for mig. Jeg får en kort beskrivelse af, hvilken medicin jeg skal tage, samt min recept – og er dermed forsøgsperson, såfremt jeg ikke protesterer. Det er der næppe mange, der vil gøre, når de ikke ved, at de deltager i et forsøg.
Jeg tror fuldt og fast på, at åbenhed og ærlighed er grundlaget for et godt samarbejde mellem lægen og patienten. Danske patienter vil gerne deltage i forsøg, for dels gavner det os alle sammen, dels får forsøgspersoner som regel en masse ekstra viden om deres sygdom. Informationen om forsøgene er grundig og fyldestgørende. Det skaber tillid i samarbejdet.
Men hvis min behandling pludselig er en del af et forsøg, og mit velbefindende ikke er i fokus for lægen, er min tillid forduftet. Ikke blot til min personlige læge, men til hele standen.
