Luftfyldte kropskaviteter og trykkabine

Interessekonflikter: ingen

Tak til Mira Helena Bergkvist for en interessant case i Ugeskrift for Læger (2012;174:2811-2) om en patient om bord på et rutefly, der efter opstigning får en udposning under kæbevinklen, som igen mindskes umiddelbart i forbindelse med nedstigning. Og tak til øre-næse-halsspecialist Therese Ovesen (TO) for et svar, som jeg er meget enig i. Jeg mener dog, at fænomenet, hvor patientens udbuling under kæbevinklen aftager umiddelbart i forbindelse med nedstigningen, kan forklares yderligere ud fra en flyvemedicinsk vinkel. At der er tale om et hulrum fyldt med en gas frem for en væske, er jeg enig i pga. den ekspansionsreduktion, der finder sted i udbulingen under opstigningen henholdsvis nedstigningen gennem atmosfæren. At det meget vel kan være et laryngocele, er sikkert korrekt, og noget TO ved mere end jeg om. At udbulingen mindskedes netop under nedstigningen, forklares af TO med, at laryngocelet kan have tømt sig spontant netop da. Dette er bestemt en mulighed. Dog mener jeg, at følgende forklaring er mere sandsynlig:

Moderne trykkabiner har et totaltryk på ca. 0,75 atm i marchhøjde, afhængig af flytype. Ved opstigning ekspanderer gassen (luften) i patientens laryngocele til ca. 1,4 gange volumenet ved jordoverfladen og begynder at trykke på luftvejene. Ved nedstigning øges totaltrykket i kabinen fra 0,75 til 1 atm på kort tid, og herved reduceres volumenet af gassen og dermed laryngocelet altså med ca. 29% i løbet af få minutter (1,4-1,0/1,4). Tilstrækkeligt til, at patienten igen har ukompromitterede luftveje.