Lungefunktionsundersøgelse (spirometri) er ikke så simpel og kræver uddannelse og tid!

INTERESSEKONFLIKTER: Flemming Madsen modtager honorar for at udføre spirometri, kalibrere lungefunktionsudstyr og er medlem af ESDL taskforce.

»Op mod 200.000 danskere har KOL uden at vide det« [1].

Som lungespecialist kan jeg kun være enig i, at der bør laves flere kvalitetsspirometrier i Danmark, men at det skulle tage samme tid at lave en lungefunktionsundersøgelse som en blodtryksmåling, bør nuanceres mere. Ellers må sygehusejerne og Sygesikringen undre sig over honoreringen af en spirometri (DRG-takst ca. 2.500 kr.).

European Respiratory Society har vurderet, at kvaliteten af spirometrier i Europa er alt for ringe, fordi man kun i få lande har tilbudt tilstrækkelig uddannelse.

Hvor galt står det til? I den æra, hvor nutidens eksperter blev oplært, var det en mesterlære, hvor man lærte såvel gode som dårlige vaner. Særligt vigtigt var det, at vi lærte at acceptere utilstrækkeligt udstyr, utilstrækkelig uddannelse og massiv overbookning, ikke noget der ligefrem gavnede kvaliteten.

Det betyder ikke, at det, der udføres i dag, er håbløst, men det kan gøres meget bedre, og det er vi i fuld gang med at sætte i værk.

Hvad er så en korrekt udført spirometri? Det kan man læse i standarderne [2, 3]. Vi skal bruge en normalværdi, så patienten skal have målt sin højde korrekt, dvs. af med sko, hovedet i »the Frankfurt plane«. Så skal patienten placeres i en stol, tøjet skal løsnes, der skal informeres og udspørges om medicinindtagelse og akut sygdom. Så skal der måles, og inden da har teknikeren sikret sig, at apparatet måler rigtigt, hvis der forefindes udstyr til det, og har også aflæst dagens luftryk og temperatur. Man skal ved målingen sikre sig, at startkriteriet er overholdt (hvis man ved, hvad det er?), derefter er der slutkriteriet (hvis man ved, hvad det er?), hvor patienten skal puste = 25 ml/s i mindst et sekund. Det kan være meget, meget svært at opfylde. Det kræver derfor mindst otte pust af patienten, før man kan tillade sig at se bort fra dette kriterium. Det lyder i artiklen, som om det ikke lige er det, der praktiseres. I øvrigt er der så tolkningen, som kan være svær nær nedre normalgrænse. KOL-diagnosen stilles post-bronkodilatatorisk, så husk lige at informere patienten og give sprayen (15 min før).

Spirometrier skal udføres korrekt, og det er ikke altid simpelt og hurtigt. Spirometri burde hellere sammenlignes med en ekkokardiografi, som kan tage fra få minutter op til 45 minutter afhængig af indikationen og undersøgeren.

Det er helt relevant at inddrage de praktiserende læger. De praktiserende læger, som vi arbejder sammen med, har en høj standard bedømt ud fra de patienter og målinger, vi ser. Ofte bliver vi bedt om en second opinion, når der er tale om grænsetilfælde, hvor en spirometri ikke kan stå alene. Der er også kompetente praktiserende læger, der har valgt spirometeret fra i en klog erkendelse af, at de ikke kan det hele. I stedet henviser de alle deres relevante patienter til speciallægepraksis, en lungeklinik eller KPL. De vil selvfølgelig fejlagtigt optræde i statistikken som læger, der ikke udfører spirometri.

Jeg kan godt følge både Vestbo og Dibbern, når den ene vil have flere spirometrier og den anden ikke. Det handler selvfølgelig om økonomi. Der er en økonomiramme, som gør, at lægen skal prioritere (vælge fra), og så må eksperterne og politikerne skaffe de nødvendige midler.