Lurendrejeri og profithensyn i kirurgisk behandling af børn i krigens Afghanistan

I forbindelse med vores udsendelse som danske læger til et tysk ledet feltlazaret gennem »Den Internationale Brigade«, DANILOG, Vordingborg, til DANCON-styrken med placering ved ISAF, Kabul, Afghanistan, har vi oplevet nedenstående hændelse.

Lokale politimyndigheder i regionen, ved den stedlige politigeneral, anmoder ISAF-styrkerne om at være behjælpelige med at udrede hvorvidt en 11 år gammel forældreløs dreng er nefrektomeret eller måske tillige forsynet med fremmed materiale.

Anamnesen er optaget ved samtale med drengen og i dialog med diverse lokale myndigheder gennem bistand af tolk. Undersøgelsen af drengen blev besluttet gennemført efter overvejelser af ISAF-styrkens militære ledelse samt af ledende læger i styrkens stab.

Det fremgik at drengen sammen med sine forældre under talibantiden var flygtet til Pakistan. Her opholdt familien sig i flygtningelejre hvor tilværelsen var kummerlig og fattig. Drengen var indimellem beskæftiget som fårehyrde i området og i en sådan situation blev han angivelig overfaldet, bedøvet og bortført. Da han siden genvinder bevidstheden har han et større operationssår i venstre flanke og et andet over symfysen. Der foreligger tilsyneladende ikke ledsagesymptomer af nogen art. Denne begivenhed fandt sted for ca. fire år siden. Siden dræbes faderen i krigen, drengen bortføres og separeres fra familien og føres til Kabul_regionen. Her flakker han om i området som et forældreløst og forladt barn. Han opsøger politimyndigheden og fortæller sin historie, hvor han angiver at operationen har tilført ham en ny eller evt. en kunstig nyre.

Ved undersøgelsen på feltlazarettet ser man et nefrektomisnit i venstre side, professionelt udført, som meget vel kan være omkring fire år gammelt. Der ses ligeledes et kort vertikalt forløbende midtlinesnit over symfysen foreneligt med en f.eks. ureterkirurgi. Palpation af abdomen er uden patologiske forandringer. Der gennemføres herefter en ultralydsundersøgelse af abdomen som er uden patologiske forandringer. Især hæfter man sig ved at nyrerne er intakte, milten er uskadt og der forefindes ingen implantater af nogen art.

Der kan således ikke gives en medicinsk forklaring på de cikatricer som foreligger, og som uden tvivl er professionelt udført af personer trænet i at operere og suturere.

Af humanitære grunde beholdes drengen indlagt på feltlazarettet, og dialogen med ham omkring begivenhederne fortsætter nu med en af lazarettets tolke, og denne er tillige læge, uddannet i Afghanistan.

Under disse samtaler ændrer drengen anamnesen. Han fortæller nu at han som hyrde overfaldes og tilføjes en stikskade i venstre flanke. Han føres til et lokalt sygehus som behandler skaden kirurgisk. Efter ca. en uges tid opstår der smerter i operationsområdet og familien søger atter lægehjælp. Denne læge, som ikke er den samme som havde ansvar for primærbehandlingen, fortæller at smerterne skyldes at den venstre nyre er fjernet, og at drengen ikke er i stand til at overleve uden en ny operation. Han tilbyder angivelig, formedelst et honorar på USD 350, at »sy en ny nyre ind der hvor den gamle sad«. Familien indvilliger i dette og beløbet doneres som en kollektiv gave af fællesskabet i flygtningelejren, og operationen gennemføres komplikationsfrit. Siden dør faderen af krigshandlinger. Drengens tilhørsforhold er siden diffuse, han overlades nu til en slægtning i Kabulregionen for et større pengebeløb, han flygter fra sit nye hjem og flakker omkring i regionen som et forældreløst barn. Siden kontakter han politimyndigheden som foranlediger en klinisk undersøgelse af ham.

Denne hændelse publiceres primært som information til det danske lægesamfund. Forholdene i Afghanistan er kaotiske efter 23 års krig som ikke alene har ødelagt materielle værdier, men sikkert i høj grad har flyttet kulturelle holdninger og presset etiske normer som er vanskelige at vurdere i et vestlig samfund. Det er imidlertid kendt at organdonation, måske med økonomisk vinding for øje, har fundet sted i denne del af verden og derfor er det ikke helt utænkeligt, at medicinske eller paramedicinske kræfter har udført det beskrevne indgreb som en shame-operation for egen vindings skyld. Det anbefales derfor kolleger, som rejser til disse områder, at forholde sig kritisk når anamnese og objektive fund skal vurderes.