»Lykkelige« omstændigheder?

Jeg har igennem fem år været forskningsansat læge (klinisk assistent) på en hospitalsafdeling i H:S, hvor jeg har skrevet ph.d.-afhandling. H:S Forskningsfond var fra studiets start så venlige at bevillige de nødvendige midler til løn, og da disse midler var opbrugt, blev jeg aflønnet af korterevarende fondsbevillinger, 3-6 måneder ad gangen.

Jeg afleverede min ph.d.-afhandling i marts og blev kort efter gravid. Stor glæde i familien, men hvad med løn under barsel, når man er i en tidsbegrænset ansættelse? Tja, ifølge overenskomsten fra den 1. juli 2005 (»Vejledning om vilkår under sygdom, graviditet og barsel m.v. for læger, der er fratrådt en ansættelse«) er der ingen tvivl: »Der må højst gå ni måneder fra seneste ansættelse i henhold til § 4, stk. 1 eller 2 er ophørt til tidspunktet for forventet fødsel« og »Lønnen under graviditet, barsel og adoption betales af det amt eller H:S, hvor lægen har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder inden sidste ansættelses ophør.«

Min glæde blev imidlertid ikke delt af afdelingen, som ønskede at fralægge sig ansvaret for udgiften til barselsorlov. Flere gange blev det gjort klart for mig og min vejleder, at jeg nu ville blive en stor økonomisk belastning, da jeg ikke »var inde i budgettet«, dvs. havde en normeret stilling.

Mange afdelinger er hårdt presset økonomisk af konstante nedskæringer, så rationelt kan jeg sagtens forstå at ekstraudgifter er uvelkomne. Lægeforeningen oplyste, at problemet tidligere har været løst ved, at forskerne blev opsagt pro forma, således at Lønfonden dækkede barselsorlovsudgiften. Dette »smuthul« er lukket med Lønfondens nedlæggelse. Lønkontoret oplyste, at de bevilligende fonde fremover skal indregne et beløb til barsel, sygedagpenge osv.

Vi, som er afhængige af pengene, ved, at dette er utopi! En bevilling på tre måneders løn koster ca. 120.000 kr., men med en barsel bliver regningen en kvart million dyrere - penge som fondene forståeligt nok hellere vil bruge på forskningsprojekter ...

Som gravid forsker står jeg nu med hatten i hånden over for afdelingen og har samtidig følelsen af ikke at være »rigtig læge« men bare en som udhuler budgettet. Tanken om kønsdiskrimination ligger ligefor, for det må være fristende for en overlæge/seniorforsker at vælge en forsker af det køn, som (oftest) vælger den korte barselsorlov, når en stilling skal besættes? Kan det virkelig passe, at vi som læger i 2005 ikke kan føle os trygge i ansættelsen til at få de børn, vi ønsker os, men skal have dårlig samvittighed og være i tvivl, om det bliver 12 måneder på dagpenge?