Lyngbye J. Dansk Laboratoriemedicin. En håndbog

Det er med forventning og en vis spænding, man som anmelder første gang åbner den nyligt udkomne håndbog: Dansk Laboratoriemedicin. Kan en enkelt forfatter samle og fremstille dette store emneområde på en måde, som gavner den kreds af praktiserende læger, sygehuslæger, sygeplejersker og bioanalytikere, som bogen henvender sig til? Mit første indtryk var positivt og nu, efter adskillige opslag gennem nogle uger, kan jeg erklære min (næsten uforbeholdne) beundring for forfatterens indsats og det foreliggende resultat.

Emneområdet er i forfatterens forord afgrænset pragmatisk som en grundstamme af klinisk biokemi »plus varierende dele af andre laboratoriefag efter forfatterens indsigt og skøn«. Det er blevet til 416 sider om klinisk biokemiske undersøgelser. Hertil kommer en række mindre kapitler, hver på mellem 10 og 50 sider, om brug af laboratorieprøver, lægemiddelmonitorering og toksikologi, udvalgte organ- og systemfunktioner samt klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Der er bilag om tumormarkører i serum, autoantistoffer ved bindevævssygdomme og om forkortelser. Ikke behandlet er fagområderne blodtypeserologi, mikrobiologi og patologisk anatomi.

Bogen er en af forfatteren omarbejdet version af den første, norske udgave fra 1999. Det mærkes ikke på det danske sprog, som er mundret og let tilgængeligt, men forklarer sjældent forekommende trykfejl af typen »pasient«.

Foruden et godt sprog møder man fortrinlig pædagogik, fx i kapitlet om brugen af laboratorieprøver, som omfatter emner og begreber som screening, resultatvurdering, spektrum, bias, ROC-analyser, resultatvariation og analysekontrol.

Beskrivelsen af de enkelte undersøgelser omfatter typisk 1-2 siders tekst, kun sjældent figurer eller tabeller. Der er underafsnit om indikation, patientforberedelse, prøvetagning, fremgangsmåde, referenceværdier, tolkning og biokemisk/fysiologisk baggrundsinformation samt en kort litteraturliste med aktuelle referencer, de fleste fra 1997-2000.

Den beherskede brug af forkortelser i teksten værdsættes. Dog forekommer den halve sides bilag om forkortelser mig mangelfuld. Næste udgave bør medtage lidt mere om nomenklatur og koder og deres relevans for bl.a. elektronisk kommunikation af laboratorierekvisitioner og svar.

I et forord til bogen omtaler Ole Siggaard Andersen den som længe savnet og anbefaler den til placering på enhver klinisk afdeling. Med tilføjelsen »og i enhver lægepraksis« kan jeg helt tilslutte mig dette.

København: Nyt Nordisk Forlag, 2001. 640 sider. Pris: 379 kr.

Erik Magid