Lysglimt og akut øjenundersøgelse

Michael Larsen (ML) henleder i sin leder i Ugeskrift for Læger den 9. august (2004;166:2779) vores opmærksomhed på fænomenet entoptiske lysglimt, dvs. oplevelser af lysglimt, som opstår i øjets indre. Specielt fremhæver han de sjældne årsager til lysglimt. Jeg er naturligvis enig i, at vi skal være opmærksomme på disse årsager, når patienterne præsenterer sig med lysglimt. Det er dog stadig det almindelige glaslegemesammenfald, der er årsag til langt hovedparten af lysglimtene. Beskrivelsen af denne tilstand og håndteringen heraf vil jeg gerne knytte en kommentar til.

Som ML skriver, optræder glaslegemesammenfald hos halvdelen af os inden det halvfjerdsindstyvende år. Da tilstanden ofte står på i længere tid (måneder til år), er det en patientgruppe, vi har mange henvendelser fra daglig i øjenlægepraksis, og formentlig også i almen praksis. ML skriver, at alle disse patienter skal ses akut af øjenlæge. Hvis vi skulle efterleve dette, ville det være mange patienter daglig i hver praksis, og mange af dem skulle ses ugentligt i lange perioder. Det er ikke muligt, og det ville også være meget belastende for patienterne. Vi er derfor, i øjenlægepraksis, nødt til at vide mere om symptomerne, inden vi afgør, hvem der skal ses akut.

Det vigtige er efter min mening, om der er tale alene om lysglimt uden andre ledsagesymptomer, eller om der er særlige forhold, som kan anses for at bestyrke mistanken om nethindeløsning. Når patienterne henvender sig, bliver de derfor udspurgt om følgende:

Er lysglimtene kraftige og vedholdende?

Er der ledsagesymptomer i form af nyopståede uklarheder i synsfeltet f.eks. sorte fluer eller et spindelvæv (mulige tegn på blødning fra en nethinderift)?

Er der en skygge/et gardin i synsfeltet?

Er patienten meget nærsynet?

Har patienten tidligere haft nethindeløsning, evt. på det andet øje?

Er det patientens eneste seende øje, der er angrebet?

Er der i øvrigt andre symptomer, ud over lysglimt?

Såfremt der svares bekræftende på de ovenstående spørgsmål, vil jeg se patienten akut. Har patienten derimod alene lysglimt, vil patienten få en elektiv tid, idet patienten samtidig informeres om at henvende sig straks, hvis tilstanden ændrer sig. Efter endt undersøgelse uden fund af behandlingskrævende tilstande, vil patienten med lysglimt få samme besked, dvs. at patienten skal henvende sig på ny, hvis der tilkommer nye eller forværrede symptomer. Selv om patienten med lysglimt ikke har nethindeløsning den ene dag, kan der jo godt opstå en rift på nethinden eller en nethindeløsning den næste dag.

Det er således min opfattelse, at patienter med lysglimt kan prioriteres efter, om patienten alene har lysglimt, eller om patienten i tillæg ser »fluer«, »skygger« eller »gardiner« eller har særligt amotiodisponerende tilstande.

SVAR