Skip to main content

I den offentlige debat og blandt befolkningen stilles der spørgsmål ved det videnskabelige belæg for de danske mælkeanbefalinger på en halv liter om dagen hver dag hele livet. DTU Foods har udgivet en rapport[1], som nu siges at have fastslået dette endnu engang.

Jeg har læst rapporten med tanke på god epidemiologisk praksis (GEP) [2] og forundres. Jeg finder det særlig interessant i forhold til exercise of judgement (p. 15-16) og scientific misconduct (p. 16) som begge lægger vægt på objektiv fortolkning og gengivelse.

Flere steder indeholder rapporten passager, hvor konklusionen i de enkelte afsnit ikke stemmer overens med de punkter, der er diskuteret i den foregående tekst. Eksempelvis refereres der til et studie, hvori man har fundet større stigning i BMI hos børn, der drak mælk, end hos børn, der ikke drak mælk (p. 26). I delkonklusionen skrives, at der er for få studier til at drage konklusioner om sammenhængen mellem mælk og overvægt. Det skrives også, at studier både har vist positiv, negativ og ingen sammenhæng mellem mælkeindtag og brystkræft (p. 28). I delkonklusionen hertil skrives, at der ikke er noget der tyder på, at højt indtag af mælk øger risikoen for brystkræft hos voksne.

Et generelt spørgsmål af lidt mere filosofisk karakter er, om det er legitimt at konkludere at noget (mælk) er sundt, blot ved at pege på, at det ikke er påvist at være usundt? For mig er svaret på dette spørgsmål naturligvis nej.

Mælkeindtag kobles ofte til knogler i offentlig sundhedsoplysning. I rapporten fremgår det, at der foreligger for få studier af børn og unge til at muliggøre en konklusion, hvilket skal ses i lyset af at der i 2005 kom et review i Pediatrics [3], som konkluderede, at der ikke forelå evidens for, at mælkeindtag forbedrer knoglemineralstrukturen hos børn. Det virker ikke i overensstemmelse med GEP, at et sådan studie ikke er medtaget i gennemgangen.

Rapportens kostundersøgelse har fundet, at 40% af de adspurgte får mere end en halv liter mælk om dagen (p. 7). Senere i rapporten fremgår det, at en overskridelse af en halv liter om dagen medfører et for højt fedt-energi-indtag (p. 71), uden at disse to fund kobles til hinanden. Det kunne de da godt have været.

Rapporten benævner transfedtstyrer som skadelige for helbredet (p. 12) og angiver samtidig, at mælk og ost udgør 50% af indtaget. Dette fund kunne bruges som belæg for at fraråde indtag af mælk og ost, da de er primære kilder til de skadelige transfedtsyrer. Men nej.

Afslutningsvis inddrager rapporten et historisk tilbageblik, hvor pris og næringsindhold tidligt i 1900-tallet var medvirkende årsag til, at mælk blev anbefalet - i en befolkning hvor økonomien var stram, og behovet for næringsstoffer var stort. Hvornår mon anbefalingerne kommer til at inkludere de ændringer, der er sket i samfundet på disse områder?

Interessekonflikter: Ingen



  1. Beck AM, Hoppe C, Ygil KH et al. Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010. Søborg: DTU Fødevareinstituttet, 2010.

  2. http://www.ieaweb.org/index.php?option=com_content&view=article&id=15&I… (20. dec. 2010)

  3. Lanou AJ, Berkow SE, Barnard ND. Calcium, dairy products, and bone health in children and young adults: a reevaluation of the evidence. Pediatrics 2005;115:736-43.

> Svar:

Professor og forskningschef Inge Tetens, Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet, E-mail: intet@food.dtu.dk.

DTU Fødevareinstituttet har udgivet rapporten »Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010« [1]. Det er godt at konstatere, at den bliver læst, diskuteret og kommenteret. Men det er uheldigt, når enkelte debattører ikke får sat sig ind i rapportens formål og sammenhæng og kritiserer rapportens metoder og resultater ubegrundet.

Baggrunden for rapporten var en henvendelse fra Fødevarestyrelsen, der bad DTU Fødevareinstituttet foretage en revurdering af de gældende retningslinjer for mælkeindtagelse i relation til sygdomsrisiko. En revurdering omfatter derfor en vægtning og samlet vurdering af den videnskabelige evidens på området.

Rapporten er udarbejdet efter gældende videnskabelig praksis, nemlig en systematisk gennemgang og analyse af den videnskabelige litteratur med udgangspunkt i prospektive kohorteundersøgelser, hvor indtaget af mælk, mælkeprodukter og ost er sat i relation til sygdomsrisiko. Kriterier for den systematiske litteratursøgning (søgestrategi, databaser, årstal, sprog og søgeord) er tydeligt angivet i rapporten. Inden for biovidenskabelig forskning med komplekse biologiske sammenhænge er det ganske forventeligt, at der findes studier med forskellige resultater. Det var også tilfældet ved udarbejdelse af denne rapport. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at en vægtning kun kan foretages, når der er noget at veje - altså når der er mere end ét studie.

Vægtningen og den samlede vurdering er foretaget med største omhu. Ud over gennemgangen af den videnskabelige litteratur er der foretaget beregninger på baggrund af eksisterende viden om danskernes kostvaner [2]. Rapporten vurderer, at et dagligt indtag af mælk og mælkeprodukter for alle raske danskere (over to år) af størrelsesordenen - liter i en normalkost, der lever op til kostrådene og næringsstofanbefalingerne, giver en tilfredsstillende ernæringsmæssig kostsammensætning. Eksempelvis er danskernes nuværende gennemsnitlige indtag af transfedtsyrer lavt - cirka 1,4 gram pr. dag, hvoraf halvdelen forekommer naturligt i mælk og ost. Beregningerne bag rapportens konklusion viser, at en mælkeindtagelse i den ovennævnte størrelsesorden vil medføre en yderligere reduktion af indtaget af transfedtsyrer, forudsat at de officielle kostråd følges.

Sammenfattende er konklusionerne i rapporten fremkommet ved en systematisk og grundig vægtning og samlet vurdering af den eksisterende litteratur samt vurdering af danskernes nuværende og potentielt sundere kostvaner. Rapporten opfylder dermed de gængse krav til god videnskabelig praksis.

Interessekonflikter: Ingen



  1. Beck AM, Hoppe C, Ygil KH et al. Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010. Søborg: DTU Fødevareinstituttet, 2010. (http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=8561).

  2. Pedersen A, Fagt S, Groth MV et al. Danskernes kostvaner 2003-2008. Hovedresultater. Søborg: DTU Fødevareinstituttet, 2010. (http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=8561).