Magre resultater for sundhedsfremme

Sundhedsguruerne toner så hyppigt frem på skærmen i dagspressen og i de kulørte ugeblade, at vi efterhånden føler, at vi er på fornavn med guruerne Peder, Arne, Chris og Bente. De fortæller os, hvor uhyggelig langt man skal løbe for at forbrænde et stykke med Stryhns leverpostej, og hvordan man skal ændre levevis, hvis man ønsker at leve sundt og undgå for tidlig død. Det påstås, at man kan »vinde« 14 år ekstra i levetid ved at leve sundt. Sundhedseksperternes råd og vejledning er baseret på videnskabelig dokumenteret forskning, og er ud fra det synspunkt uangribelige. Eksperterne bakkes op af Det Nationale Råd for Folkesundhed, hjerte-, diabetes- og adipositasforeningerne, Kræftens Bekæmpelse og andre. På sidelinjen sidder vægtvogtere, fitnesscentre, diætister, kostspecialister, alkohol- og antirygerforeninger, slankehøjskoler og andre, der lever af at tage de vantro i skole. Når der investeres så mange menneskelige og økonomiske resurser i forebyggelsesstrategier, må det være opportunt at spørge, om de virker.

Vi spiser og drikker for meget

Antallet af fede mennesker i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de sidste 50 år. Knap halvdelen af den voksne befolkning er overvægtig (BMI over 25 kg/m2), og 13-15 procent er egentlig fede (BMI over 30 kg/m2). Vægtproblemerne skyldes især, at vi bevæger os for lidt, og at vi spiser og drikker for meget. De fleste danskere - og vel at mærke også de mennesker, der ikke følger deres råd - kender Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kost og motion, som lyder: Spis mindst 600 gram frugt eller grønt om dagen, spar på sukker og fedt, spis fisk flere gange om ugen, spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag og motioner dagligt mindst svarende til 30 minutters rask gang eller cykling. Da disse råd er alment kendte, forekommer det bizart men er en kendsgerning, at halvdelen af befolkningen ikke eller kun delvist overholder kostrådene om sund mad, og cirka 40 procent af befolkningen motionerer mindre end svarende til det, der anbefales.

Konsekvensen af overvægt og fedme er øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes samt nogle former for kræft, hypertension, apopleksi og slidgigt. En undersøgelse i USA har vist, at fede mennesker lever 5-6 år kortere end mennesker, der ikke er fede. Antallet af hjerte-kar-sygdomme er her i landet i perioden 1981-1996 faldet fra cirka 2.500 til cirka 1.000 per år - et markant fald på 60 procent. Lignende fald er set andre steder i den vestlige verden. Faldet kan forklares ved, at befolkningen dyrker mere motion og spiser sundere mad, men man kan ikke udelukke, at hjertekirurgi og generelt forbedret hjertemedicinsk behandling også har været medvirkende.

Hyppigheden af type 2-diabetes stiger i Danmark. Det anslås, at der her i landet er cirka 150.000 mennesker med type 2-diabetes, og et tilsvarende antal lever med type 2-diabetes, som endnu ikke er diagnosticeret. Fysisk inaktivitet, overvægt og fedme er væsentlige faktorer for udvikling af type 2-diabetes.

I alt 12.000 mennesker dør årligt af rygning

I Danmark dør der 12.000 mennesker årligt af rygning. Tobaksrygning øger risikoen for lungekræft, strubekræft, kræft i mundhulen, spiserør, bugspytkirtel, nyrer og i urinblæren. Tobaksrygning øger risikoen for blodpropper i hjertet og hjernen, blødninger i hjernen og kredsløbsforstyrrelse i benene. Alt i alt dør rygere gennemsnitligt ti år tidligere end ikkerygere. I 1970 røg to tredjedele af danske mænd og halvdelen af danske kvinder. I 2004 lå antallet af rygere på 25,2 procent. I 2007 var tallet kun faldet til 23,9 procent. Samtidig er salget af midler mod rygning næsten fordoblet siden 2000 og frem til juli 2005. Man ville forvente, at der i takt med den kraftige vækst i salget af nikotinmidler var flere, der var holdt op med at ryge, men antallet af storrygere stiger, og forbruget af cigaretter per voksne indbygger er steget knap 17 procent fra 2000 til 2004.

Alkoholforbruget er uændret gennem 30 år

Hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste årsag til død hos alkoholikere. Alkohol øger risikoen for kræft i mundhule, svælg, spiserør, lever, tyktarm, endetarm samt øger risiko for brystkræft hos kvinder. Storforbrugere af alkohol har en ti gange øget risiko for kræft, 15-20 procent af alkoholikere har skrumpelever, og stort alkoholforbrug gennem længere tid kan medføre udvikling af demens. Til forskel fra de fleste lande i Europa er danskernes gennemsnitlige alkoholforbrug stort set uforandret gennem de sidste 30 år. I 2004 drak hver voksen dansker i gennemsnit 11,5 liter ren alkohol svarende til 2,6 genstande per dag. Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser er, som det er alle bekendt, højst 14 genstande for kvinder og højst 21 for mænd om ugen samt maksimalt fem genstande om dagen. Femten til 20 procent af befolkningen drikker mere end anbefalet.

Har sundhedsstrategierne været en succes?

Det er nærliggende at spørge, om sundhedsstrategierne har været en succes. Det glædelige budskab er, at antal dødsfald af hjerte-kar-sygdomme er faldet med 60 procent. Det er svært at sige, om det især skyldes bedre behandling eller forebyggelse. Resten af resultaterne af sundhedsfremmende foranstaltninger er mindre fremragende. Fyrre procent af befolkningen er fortsat overvægtige, og 13-15 procent er decideret fede. Der er stadig 25 procent af befolkningen, der ryger, og antallet af storrygere stiger. Femten til 20 procent af befolkningen drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, 30-40 procent af befolkningen lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motion, og flere end nogensinde har en meget dårlig kondition.

Vi skal alle dø

Det er nærliggende at antage, at en del mennesker på forhånd føler en vis animositet over for de eksperter, der udbreder evangeliet om en sund levevis. Folk betragter dem som sundhedsguruer, hvis hævede pegefingre ødelægger deres nydelse af den mad, vin og tobak, de altid har sat pris på, og giver dem dårlig samvittighed over ikke at dyrke den motion, der aldrig har interesseret dem. Der er ingen tvivl om, at nogle af dem, der af ærlig vilje forsøger at ændre livsstil, giver op på grund af manglende viljekraft. For andre vil ændring af levevis betyde en ringere livskvalitet. Vi skal alle dø, og mange har svært ved at skulle gamble om en mulig fremtidig gevinst i form af en længere og sundere levetid ved at ændre på livsstil. Man kan jo risikere at blive kørt over i mellemtiden. Det er først, når de sundhedsfremmende tiltag er gennemført, at man kan forvente en gevinst i form af en stigning i livskvalitet og et længere liv. Nogle vælger derfor mere eller mindre bevidst livsstil frem for levetid.

Sundhedsguruer bliv ved jeres læst

Det er ikke utænkeligt, at forklaringen på sundhedsstrategiernes ringe gennemslagskraft er, at anbefalingerne ikke er blevet promoveret tilstrækkelig brugervenligt, og/eller at fokus er lagt på de forkerte strategier. Måske skulle sundhedsguruerne blive ved deres læst og fortsætte med at frembringe forskningsresultater og overlade til f.eks. marketings- og reklamefolk, der er kendt for at kunne sælge sand i Sahara, at sæ lge budskabet om det sunde liv.

Hvordan man får flere ind på den sunde kurs, er et endnu uløst problem, men de gamle travere med undervisning af børn og unge - der som regel er de mest lærenemme - fra børnehave gennem skoletiden i sund levevis, ændringer i afgifter på alkohol og tobak samt en differentieret moms på fødevarer kunne være midler, der i højere grad end tidligere bør afprøves. Antallet af gymnastik- og idrætstimer bør øges i skolerne, motion på recept udbredes til hele landet og lavere kontingent til idræts- og sportsklubber.