Mammografiscreening - ideologi kontra videnskab

Når raske mennesker opfordres til at deltage i screeningsundersøgelser, er det vigtigt, at man oplyser sobert om såvel fordele som ulemper. Det er derfor et vigtigt emne, som Jørgensen & Gøtzsche behandler i deres artikel i Ugeskrift for Læger (2006;168:1658-60). Den metode, der er anvendt, er dog alt andet end sober.

Der er tale om en sekundærpublikation baseret på en artikel offentliggjort i BMJ i marts 2006 [1]. Et sådant arbejde gennemgår ikke peer review hos Ugeskriftet, da det antages, at dette er gjort sufficient i forbindelse med publikationen i et anerkendt internationalt tidsskrift. Artiklen i BMJ er bragt under »Analysis and comment« hvilket svarer til en kronik i Ugeskriftet. I Ugeskriftet er den imidlertid trykt under »Videnskab og praksis«, hvilket signalerer, at der er tale om original forskning med international gennemslagskraft.

Det er tydeligt, at artiklen ikke har gennemgået peer review, da den indeholder flere faktuelle fejl. F.eks. påstås det, at carcinoma in situ i mamma ofte behandles med mastektomi og stråleterapi. Denne behandlingsform tilbydes kun til kvinder med invasiv mammacancer med spredning til lymfeknuderne i aksillen. I udgaven i Ugeskriftet anføres to referencer som »store epidemiologiske studier«. Der er tale om dels et metodestudie [2] og et »letter to the editor« på JAMA [3].

Derudover anvender Jørgensen & Gøtzsche igen forældede referencer vedr. effekten af screening. Dette har vi tidligere kommenteret [4].

Man får endvidere indtryk af, at carcinoma in situ er en diagnose, der næsten kun stilles blandt kvinder, der deltager i screeningsprogrammer. Carcinoma in situ i mamma udgjorde inden indførelse af screening 5% af de registrerede maligne diagnoser i Danmark. Blandt danske kvinder, der diagnosticeres ved screening, er andelen med carcinoma in situ omkring 12%. Det antages, at 30-50% af disse kvinder ville udvikle invasiv cancer, hvis de ikke blev behandlet.

Peter Gøtzsche har plads i det videnskabelige panel i Uge-skriftet. Denne position er tidligere blevet misbrugt til at fremføre usande påstande af så grov karakter, at dekanen ved det Sundhedvidenskabelige Fakultet måtte gå i rette med dette [5].

Det er vigtigt, at vi som læger ikke kun diskuterer udelukkende på basis af videnskabelige resultater, men at vi også har mod til at tage ideologiske diskussioner f.eks. om befolkningsscreening. Det er til gengæld ikke i orden at føre en ideologisk diskussion under dække af videnskabeligt arbejde. Det må være redaktionen for Ugeskriftets pligt at være meget opmærksom på denne problemstilling.