Der er ikke ordentlig kontrol med, hvordan forskningsdatabasen.dk fungerer i detaljer. Det er et spørgsmål, om den kan bruges til at sammenligne forskernes aktivitet.
Den Danske Forskningsdatabase (DDF) er en central dansk database, der skal lette vejen til viden om forskningen i Danmark. DDF dækker publiceret litteratur, eksempelvis videnskabelige artikler, ph.d.-afhandlinger, præsentationer fra konferencer og undervisningsnoter.
DDF bruges angiveligt ”af forskere, administration og forvaltning, pressen, undervisningssektoren, informationsspecialister og den interesserede borger”.
I sammenligningen af den enkelte forskers forskningsaktivitet bruges oftest referencelisterne, og jeg har derfor, efter at have fundet problemer i min egen referenceliste i DDF, lavet en stikprøve af disse lister i den medicinske del af DDF.
Metode: For hvert af de danske universiteter med lægevidenskabeligt fakultet – Københavns, Aarhus, Syddansk og Aalborg Universiteter – har jeg udvalgt én meget aktiv neurologisk forsker og én meget aktiv internmedicinsk forsker. Deres referencelister i forkskningsdatabasen.dk blev gennemgået manuelt, og referencerne blev klassificeret som vist i tabellen. På DDF’s hjemmeside er der links til den tilsvarende hollandske database, NARCIS, og den norske database, CRISin. Jeg undersøgte i hver af disse databaser ca. 250 referencer for neurologiske forskere mhp. dubletter.
Resultater: Der er en tydelig forskel på antal dubletter i referencerne leveret fra Københavns Universitet (KU) og Region Hovedstaden, 42% og 44%, i referencerne leveret fra de tre øvrige universiteter: 10% og 14%, 19% og 20% samt 20% og 27%.
Det er iøjnefaldende, at de to forskere fra KU kun tilskrives en reference til et abstract, medens forskerne fra de øvrige universiteter alle tilskrives referencer til en del abstracts: i middel 33 referencer (spændvidde: 22-45).
Der er i tre tilfælde en betydelig diskrepans mellem antal referencer angivet totalt i DDF og det antal referencer, jeg har talt [Se tabel].
I to tilfælde er redaktører af fagbøger, KU (n = 2) og ikke-KU (n = 2), blevet tilskrevet et betydeligt antal referencer til bogkapitler, som de ikke selv har skrevet. I et tilfælde har en aktiv kirurgisk kollega med samme efternavn (men et andet fornavn) som forskeren bidraget væsentligt til referencelisten med 75 referencer.
I den hollandske database fandt jeg tre dubletter blandt 250 referencer, og i den norske database fandt jeg en dublet blandt 285 referencer.
Kommentarer: Formålet med DDF, se ovenfor, lyder jo helt pænt. Jeg har kun set, med en stikprøve på den medicinske del, om FDD kan bruges til kvantitativt at sammenligne de enkelte forskeres forskningsaktivitet. Hvis man vil bruge DDF til at vurdere en forsker, vil man ofte bruge antallet af publikationer, og dette bør selvfølgelig være angivet så nøjagtigt som muligt. Her er der store problemer med de samme referencer, der indsendes af flere dataleverandører, og som resulterer i dubletter, der for nogle forskere øger det angivne antal referencer betydeligt, se tabellen. Problemet er størst i hovedstadsregionen, hvor både Københavns Universitet og Region Hovedstaden er dataleverandører til den medicinske del af DDF. I de andre dele af landet fremkommer de fleste dubletter ved, at flere universiteter, hvorfra arbejderne udgår, melder det samme til DDF. En relativt simpel ændring af edb-systemet bør vel kunne forhindre dubletter, som jo kun sjældent forekommer i Holland og Norge.
Derudover bør universiteterne enes om, hvad der hører med som forskningsreferencer; specielt bør det aftales, om kongresabstracts skal med.
At ingen har reageret på de ekstra 75 kirurgiske referencer til ikke-KU-forskeren (n = 4) illustrerer vel bare, at der ikke er ordentlig kontrol med, hvordan ”systemet” fungerer i detaljer, og at der nok ikke er mange, der bruger disse referencelister.
Det bør til sidst fremhæves, at DDF ikke bruges til fordeling af basismidler mellem universiteterne. Her bruges den bibliometriske forskningsindikator.
