Skip to main content

Mangelfuld HCC screening af kroniske hepatitis patienter med cirrose i Danmark

Underrubrik

(Foto: colourbox.com)

Afdelingslæge, ph.d. Peter Derek Christian Leutscher, Århus Universitetshospital
E-mail: peteleut@rm.dk
Interessekonflikter: ingen

29. dec. 2014
7 min.

I en nylig publiceret statusartikel redegøres der for, at patienter med kronisk hepatitis C (KHC) og cirrose er i risiko for at udvikle hepatocellulært karcinom (HCC) [1]. I artiklen anføres, at patienter med KHC-associeret cirrose skal screenes halvårligt med ultralyd (UL)-skanning af leveren, som det blev anbefalet af

Faktaboks

Fakta

European Study of Liver (EASL) i 2000 [2], men som først i 2014 blev rettet til i de danske guidelines i forhold til hidtidig anbefaling af årlig screening.

HCC-screening af patienter med KHC indebærer en række udfordringer som rapporteret i det amerikanske HALT-C-studie, hvor man fandt, at en tredjedel af patienterne ikke var blevet UL-skannet inden for den guidelineangivne tidsramme [3]. Tilsvarende utilstrækkelig dækningsgrad (< 50%) af HCC-screening er fundet i KHC-patientmateriale ved Aarhus Universitetshospital (AUH) [4], hvilket formentlig er en repræsentativ observation for landets øvrige hepatitiscentre. Konsekvensen af mangelfuld HCC-screening er, at flere patienter diagnosticeres sent i forløbet af deres HCC-sygdom med større tumorbyrde og dermed med dårligere prognose til følge som bekræftet af en retrospektiv opgørelse foretaget på AUH. På den baggrund er der brug for at iværksætte en bedre overvågningsstrategi, der har fokus på kvalitet og effektivitet i HCC-screening.

I Danmark har vi ca. 700 patienter med KHC og cirrose i ambulant forløb (beregnet ud fra tal fra InfCare Hepatitis-databasen i Region Midtjylland). Set i lyset af de potentielt alvorlige konsekvenser af mangelfuld HCC-screening kan man undres over, at dette vigtige område har været negligeret af DANHEP, lige siden hepatitisdatabasen, støttet af Sundhedsstyrelsen, blev etableret i 2002 med henblik på at drive en landsdækkende kvalitetsovervågning af kontrol og behandlingen af patienter med hepatitis. På 12 år er det dog kun blevet til to kvalitetsrapporter baseret på et i øvrigt begrænset antal indikatorer. Den seneste rapport, som omhandler data for perioden 2005-2009, er udgivet i 2011. Der eksisterer således et hul på i hvert fald fire år, frem til 2013, hvor der ikke er foretaget nogen landsdækkende opgørelse af kvalitetsdata for patienter med hepatitis i Danmark. Det må i øvrigt påpeges, at HCC- eller øsofagusvaricescreening ikke indgår i DANHEPs liste over kvalitetsindikatorer [5].

Den i statusartiklen anførte risiko for udvikling af HCC blandt patienter med KHC bør give anledning til et minuts stilhed og mane til eftertanke i forhold til, hvad der ikke er blevet gjort, men skulle have været gjort i forhold til HCC-screeningsovervågning af patienter med KHC. Der er i den forbindelse brug for en undersøgelse af, hvilke konsekvenser den mangelfulde screening har haft på forekomst af HCC-associeret mortalitet i Danmark, og hvorledes HCC-byrden kan nedbringes gennem bedre kontrol og behandling.

Referencer

LITTERATUR

  1. Hallager S, Weis N. Hepatitis C-virusinfektion med cirrose øger risiko for hepatocellulært karcinom. Ugeskr Læger 2014;176:V02140132.

  2. Bruix J, Sherman M, Llovet JM et al. Clinical management of hepatocellular carcinoma. Conclusions of the Barcelona-2000 EASL conference. European Association of the Study of the Liver. J Hepatol 2001 ;35:421-30.

  3. Singal AG, Nehra M, Adams-Huet B et al. Detection of hepatocellular carcinoma at advanced stages among patients in the HALT-C Trial: where did surveillance fail ? Am J Gastroenterol 2013; 108:425–432.

  4. Leutscher P. Kvalitetssikring af hepatitiskontrol og behandling - brug af InfCare Hepatitis DK. Best Practice 2014;4:16-20. www.swiflet.com/bpdkinfektion/infdk/4/1/.

  5. DANHEP. Den Danske Database for Hepatitis B og C. Årsrapport 2005-2009.