Skip to main content

Manglende intensiv kapacitet - dilemmaet fortsætter

Afdelingslæge Marcela Carlsson, Odense Universitetshospital. E-mail: marcelacarlsson@yahoo.dk

25. maj 2007
3 min.

Som beskrevet i Ugeskr Læger 2007;8:710-2 er der kapacitetsproblemer på de danske intensivafdelinger. Den efterfølgende debat [1] viser, at den manglende intensivkapacitet har alvorlige konsekvenser for de involverede læger men i særdeleshed også for patienterne.

Mit bidrag til debatten om dette højaktuelle emne udspringer fra to vagter præget af svære kapacitetsproblemer.

Vagtforløb 1: aften/nattevagt (A/N) den 8. april 2007: Ved vagtens start lå der 16 intensivepatienter på 16 pladser, samt to intensivpatienter i opvågningsafsnittet. Den intensive kapacitet på OUH var opbrugt.

Intensivafdelingerne på sygehuse i Svendborg, Kolding, Vejle, Esbjerg, Sønderborg og Aabenraa blev kontaktet. Ingen af afdelingerne havde ledig intensiv kapacitet.

Intensivafdeling på Slagelse Sygehus havde en ledig plads og ville gerne modtage en patient fra Odense, selv om de havde tre fynske patienter i forvejen.

Kapacitetsproblemer blev kortvarigt løst, da en intensivpatient afgik ved døden.

To patienter med reelt behov for intensiv behandling blev behandlet på stamafdelingerne.

I hele vagtforløbet lå der 2-3 intensivpatienter i opvågningsafsnittet. Disse patienter begrænsede den postoperative opvågningskapacitet.

I den eksisterende svære overbelægning blev der skaffet plads til et intuberet barn, og ved vagtens afslutning var der 20 patienter på de 16 bemandede intensivpladser samt fortsat to intensivpatienter i opvågningsafsnittet.

Vagtforløb 2: A/N den 11. april 2007: Ved vagtens start var der ingen ledig intensiv kapacitet på OUH.

En af de indlagte intensive patienter blev den 10. april udskrevet til stamafdeling pga. kapacitetsproblemer men genindlagt med hjertestop ni timer efter udskrivelsen fra ITA med tegn på irreversibel hypoksisk hjerneskade.

En respiratorisk insufficient patient med behov for intensiv terapi blev behandlet på stamafdeling. Undertegnede kunne først forlade patienten to timer efter tilsyn pga. iværksættelse af diverse behandlingstiltag.

En patient blev overflyttet til OUH med henblik på et uopsætteligt operativt indgreb og havde efter indgrebet behov for intensiv terapi. Der var ingen ledig intensivkapacitet på OUH, i Svendborg, Kolding, Vejle, Esbjerg, Sønderborg, Åbenrå. Den ustabile patient blev behandlet på operationsstuen i fire timer efter operationsafslutning.

I hele vagtforløbet lå der en intensivpatient i opvågningsafsnittet. Denne pt. var en begrænsning for den postoperative opvågningskapacitet. Pt. havde forud for udskrivelsen til opvågningsafsnittet ligget på ITA i 43 døgn og havde fortsat behov for intensiv terapi.

I begge vagtforløb har den vagthavende speciallæge på ITA beskæftiget sig med svære logistiske problemer, i høj grad på bekostning af patientbehandlingen. I situationer som disse skærpes visitations- og udskrivningskriterier, og den faglige behandlingskvalitet kan falde under et acceptabelt niveau.

Sluttelig må man stille spørgsmålene: Er det i orden, at man gang på gang udskriver ikkefærdigbehandlede intensive patienter, overflytter dem til andre sygehuse og indskærper visitationskriterier til intensiv behandling, vel vidende, at mortaliteten blandt patienterne øges ganske betydeligt?

I 2006 var den manglende intensivkapacitet årsag til 22% af udskrivelserne fra ITA, OUH.

Skal patienter og deres familier have information om konsekvenser af vores handlinger?

Har vi et alternativ i de akutte situationer, hvor vi står med patienter med uafviselige behandlingskrav? Hvordan prioriterer vi disse patienter i forhold til de indlagte intensivpatienter?

Hospitalsvæsenets manglende intensivkapacitet udsætter intensivlæger for svære logistiske dilemmaer, men der følger også mange etiske og juridiske dilemmaer med.


Referencer

  1. Madsen H, Jørgensen G. Manglende intensiv kapacitet og lægeansvar. Ugeskr Læger 2007;19:1811-2.