Skip to main content

Markedsøkonomi og intern medicin

♠ Overlæge Jørgen Ingolf Nielsen, Kardiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus, E-mail: ingolf.nielsen@mail.dk

7. apr. 2009
4 min.

Indlægget er en reaktion på en kronik i Ugeskr Læger 2009; 171:1020-1 af Ole Poul Hansen.

Titlen på kronikken er »Kvalitet såvel som effektivitet på sygehusene bør belønnes - usikkerhed omkring behandlingskvalitet og effektivitet«.

Mit generelle indtryk er, at forfatteren helt overvejende behandler problemstillinger, der er aktuelle inden for invasiv/kirurgisk behandling, hvor det er muligt at tale om »færdigbehandling«, og hvor det derfor kan være realistisk at tale om vejen fra ydelse til faktura.

Kronikken omhandler dog også områder og begreber, der er aktuelle - og relevante - inden for mit område - den interne medicin/klinisk kardiologi. Et område af sundhedsvæsenet, hvor patienterne typisk er ældre med komplekse interagerende helbredsproblemer. Dette område omfatter de fleste patienter i hospitalsvæsenet! At stille diagnoser, der kan kaldes operationelle (dvs. knyttet til veldefineret, effektiv terapi), vil for de fleste patienter kun omfatte dele af deres helbredsproblem.

Vore patienter kan sjældent afsluttes som »færdigbehandlede«. Man må være meget tilfreds, når patienten kan overgå fra indlæggelse/tæt ambulatoriekontrol til kontrol med længere intervaller i almen praksis.

Mit første spørgsmål til forfatteren er således: Til hvem henvender kronikken sig?

I kronikken forekommer utallige - lidt fortærskede - »hurra«-begreber: markedsøkonomi, nytænkning, forandringsvillighed, enteprenørkultur, kvalitetssikring, konkurrence gennem licitationer, managementkontrakter og omkostningseffektive behandlingsformer.

Mit næste spørgsmål må derfor blive: Har forfatteren erfaring med at iklæde begreberne konkret form i en virksomhed af sundhedsvæsenets karakter?

Mine spørgsmål er ikke (udelukkende) ironiske/retoriske. Vi læger har virkelig behov for hjælp »udefra«.

I de fleste subspecialer arbejdes med problemer, der ikke (ret ofte) kan »færdigbehandles«, men man kæmper med betydningsfulde delproblemer, der burde kunne løses/afhjælpes med tekniske »fix«:

Et landsdækkende, ensartet, informations/kommunikationssystem omfattende patienters aktuelle status, hvad angår diagnoser (operationelle - dvs. relateret til iværksatte og planlagte behandlinger), medicinering og sygemelding.

Man vil muligvis påstå, at det har vi allerede. Jeg vil påstå, at det mere er i teori end praksis.

Der er behov for en fælles indsats af administratorer, it-folk, speciallægeselskaberne, hospitals- og afdelingsledelser.

Overskrifter for indsatsen skal være: Formalisering/standardisering styret af det for tiden herskende sygdomsbegreb/operationelle diagnoser/terapier.

Det forudsætter eksistensen af en relevant/effektiv elektronisk journal eller bedre: en relevant elektronisk epikrise.

Jeg vil foreslå, at udgangspunktet for den omtalte fælles indsats starter med, at speciallægeselskaberne enes om et fælles format for en sådan til epikrise reduceret elektronisk journal. I øjeblikket kæmper vi med journalsystemer, der er tidrøvende, og hvor overblik let tabes.

Tiden er nu!

Kronikken, der inspirerede mig til dette indlæg, er et (af mange) tegn på, at samfundet er ved at miste tålmodigheden.

Hvis ikke vor profession handler nu, vil agendaen blive overtaget af »folk udefra«, støttet af magthaverne. De er godt i gang. Det vil ikke gavne patienterne eller professionen.

> Svar:
Konsulent Ole Poul Hansen, Århus, E-mail: olepoulhansen@hotmail.com

Tak for dine kommentarer til min kronik. Min hensigt med artiklen - som henvender sig til både læger, politikere og sygehusadministratorer - er at understrege, at sygehusene ligesom andre budgettunge samfundsområder bør kunne leve op til kravene om gennemsigtighed og effektivitet.

Danmark har læger i verdensklasse, uden at dette i sig selv har ført til en sundhedssektor i verdensklasse. Sygehusledelserne administrer på livet løs, men man »manager« ikke. Min kronik argumenterer derfor for en mere hensigtsmæssig organisation af sygehusene og for målrettede managementsystemer.

Som nævnt i kronikken fører kravene til gennemsigtighed og resultatansvarlighed nødvendigvis til en sondring mellem tre opgaver: 1) udvikling af kvalitetskrav, 2) effektiv fremstilling af sygehusydelser og 3) uafhængig kvalitetssikring. Opgave 1) og 3) kræver et offentligt mandat, men dette gælder ikke nødvendigvis hospitalsmanagement. Da det er vanskeligt at opnå omkostningseffektivitet i offentligt regi, er mit forslag, at sygehusmanagement udliciteres i kontrakter gerne til de eksisterende managementteam på sygehusene, hvis de viser sig konkurrencedygtige i en licitation. Sondringen mellem offentlige og private sygehuse forekommer derfor mindre vigtig. Det vigtige er samspillet mellem de regulerende og overvågende myndigheder og det sygehusmanagement, som viser sig i stand til at overleve i et marked med stigende konkurrence.

Tilsynet finder i dag sted i meget begrænset omfang. Hvor galt det kan gå, når dette samspil ikke fungerer, dokumenteres klart af den finansielle krise.

Det er min opfattelse, at gennemsigtighed, hvad angår behandlingskvalitet, patientsikkerhed og resultatansvar, mangler. Uden gennemsigtighed kan omkostningseffektiviteten ikke dokumenteres.

Du har naturligvis ret i, at det er svært at omsætte kravene om gennemsigtighed og resultatstyring til de mange patienter i sundhedssektoren med komplekse diagnoser. Men netop fordi der her ofte er tale om meget svage patienter, må man prøve, hvor langt man kan komme. Resultatmål kunne i første omgang omfatte diagnosernes kvalitet, omsorgsstandarder, hygiejnestandarder og tilfredshed hos patienter og pårørende samt antallet af behandlede patienter.

Ingen faggruppe har de endelige svar på, hvordan disse problemer løses. De nødvendige reformer vil forudsætte, at en gruppe læger melder sig ind i en tværfaglig dialog om styringsproblemerne på de offentlige sygehuse. I første omgang må man gå i dialog med ekspertise i organisation og management for at udvikle et oplæg, som kan hjælpe politikerne og Danske Regioner ud af dødvandet. Ekspertise i administration og it - som er underliggende tekniske opgaver - bør inddrages senere.