Skip to main content

Medicinsk Kompendium - lommebog

Professor Åse Bengård Andersen E-mail: bengaard@dadlnet.dk Interessekonflikter: Ingen

3. dec. 2010
1 min.

Forfattere: Schaffalitzky de Muckadell OB, Hauns S, Vilstrup H Forlag: København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2010 SIDER: 712 Pris: 699 kr.

ISBN:978-87-17-04131-8

BOGANMELDELSE

Den nye 4'-lommeudgave af Medicinsk Kompendium er ifølge bogens redaktører rettet mod et bredt publikum fra medicinstuderende til de erfarne læger. Bogen er ment som et supplement til Medicinsk Kompendium, og en e-version følger med i købet. Det faglige indhold er et fint »destillat« af grundbogen, og det er dejligt med et dansk funderet opslagsværk i disse tider, hvor alt andet i kittellommer og på PDA'er er af amerikansk herkomst. Bogens slidstærke, vandafvisende omslag og format tyder på, at den indeholder oplysninger, man har brug for her og nu - og som man så evt. siden kan søge mere viden om andetsteds (læs: i Medicinsk Kompendium). I det lys forstår jeg ikke helt, at der er brugt (dyr) spalteplads på vejledning i journaloptagelse, »den objektive undersøgelse« og herefter et kapitel om »evidensbaseret medicin« med råd om kritisk litteraturlæsning. Men det skyldes nok blot, at jeg efterhånden selv er en ældre, specialiseret læge, der har mere brug for de andre kapitler - men dem vil jeg til gengæld se frem til at benytte.