Medicinsk mode og mysterier

For 100 år siden - i elektricitetens barndom - gik Volta-korset sin sejrsgang. Det bestod af to korsformede kobberplader med en zinkplade imellem; jamen så må det da lave galvanisk strøm? Fabrikanten reklamerede med, at korsets elektriske kraft var helbredende, når det blev båret på brystet. Senere fremstilledes det store Volta-kors - som naturligvis var dyrere, men selvfølgelig langt kraftigere! Når det nu var så godt, så godt, hvorfor er det så ikke muligt at opdrive et Volta-kors i dag? Det er fordi historien gentager sig. Så lad os nu springe to verdenskrige over og nå frem til 1960'erne.

• Akupunktur blev lanceret i slutningen af 1960'erne under Formand Maos såkaldte kulturrevolution - der nu ikke havde ret meget med kultur at gøre. Nåle skulle placeres i særlige punkter, som anatomerne desværre aldrig har kunnet finde. Ak nej.

• Zoneterapi har anatomerne også problemer med. De kan ikke finde de sagitale zoner, som går ned igennem kroppen og kan påvirkes ved manipulering af fodsålerne. Ak nej.

• Selen, grundstof nr. 34, kom uventet til alles bevidsthed. Man fik det indtryk, at det var et Himlens Under, at man havde overlevet i mange år uden en tilførsel af selen. Og så skulle det helst være organisk selen. Nuvel - interessen falmede. Men sidste år så jeg dog et skilt ved tilkørslen til en motorvej: »Husk selen«. Men det er da vist en anden historie?

• Bækkenløsning blev vist nævnt under mit lægestudium? Men omkring 1990 fortalte hovedparten af de gravide kvinder i min konsultation, at de led af bækkenløsning. De ønskede på det bestemteste, at de ubetinget måtte sygemeldes - og blev særdeles mopsede, når jeg tillod mig at tvivle på deres diagnose. Efter et par år havde ingen af de gravide bækkenløsning. Så besynderligt.

• Fibromyalgi var pludselig sagen. Et utal af kvinder i 40'erne refererede til en kvindelig overlæge på Frederiksberg. Hun havde beskrevet en lang liste af velkendte symptomer. Havde kvinden syv (tror jeg nok) eller flere, var diagnosen sikker. Der var stor jammer, og ingen behandling virkede rigtigt. Jo, først når kvinden omsider fik invaliderente, gik det over - og næsten lige med det samme.

• Whiplash (piskesmæld) overhalede fibromyalgi, som pudsigt nok ikke rigtig gav status mere. Selvfølgelig klagede alle, som i bil var blevet påkørt bagfra. Først når modpartens bilforsikring betalt erstatning, gik det over. Men diagnosen var forunderlig: Jeg husker en kvinde, som var ramlet ind i en dør og derved havde fået whiplash - ja, sådan kan det altså gå.

• Udbrændthed var moderne i flere år. Mon ikke det var en pæn undskyldning over for sig selv og sine omgivelser for at gå på efterløn? Det tales der ikke så meget om mere.

• Stress er derimod rigtigt kommet ind i varmen i 2008. Det giver prestige at have stress. Så er man højt på strå, arbejder 80 timer om ugen (inklusive søn- og helligdage) og yder langt mere end de andre. Der er et uudtalt ønske om at komme til at hvile på firmaets Heltekirkegård. Jamen i Guds navn da.

Hvad bliver det næste?

I de senere år har landets sundhedsapostle fåret marginaliseret alle rygerne. Nu står de, frysende, uden for gadedøren i al slags vejr og ryger.

De er udstødte, foragtede: Se bare!

Vist er det ingen god ide at ryge - og rygerne ved det da godt; men hvordan voksne mennesker håndterer deres liv må vel være en privatsag?

Men antirygekampagnen har slået fejl på et helt afgørende felt: Se på alle de halvstore piger og drenge, der går rundt på gaden med en cigaret i den ene hånd - og en mobiltelefon i den anden for hurtigt at kunne læse den sidste sms; at flere ikke bliver kørt over er et Himlens under.

Nej, hele fidusen er at undlade at begynde at ryge; det forbigås gerne i tavshed. Selv har jeg røget cigaretter i kilometervis. Det var skønt! Men rædsomt at holde op - vi var ved at blive skilt 20 gange i det første år.

Alkohol er ved at blive kørt i stilling som næste mål. Og sundhedsapostlene har da en god sag: Ifølge Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, drikker 860.000 danskere mere end Sundhedsstyrelsens anbefaling på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd.

Man regner med, at vi her i Danmark har 150.000 alkoholister - mennesker, som drikker så meget, »at det gør ondt«. Men så er der altså godt 700.000 til rest; er disse mennesker alkoholister, eller bliver de det? Det er der jo ingen, som ved. Mon ikke det hovedsageligt er velfungerende mennesker, som hygger sig med flaskerne? Som man gør ved Middelhavet: Mand og kone deler en flaske vin til aften. Men dem kommer der nok snart jagt på.

I Norge er alkoholpolitikken kørt helt af sporet. Spørger man norske læger, om det har medført færre alkoholister, svarer de nej.

Man har blot gjort det meget besværligt og dyrt for den almindelige nordmand. Men nordmændene kløjs i det store problem, at kardiologerne har godtgjort, at lidt alkohol er bedre end slet intet. Svenskerne er også på den.

Bevares. Drukkenskab er da slemt. Men tænk dog på alternativet.

De alternative

Kører man til Kolding nordfra, vil man på venstre side, i udkanten af byen, se en pyramide. Her kan man for gode ord, og især betaling, få del i pyramidekraften. På en højskole i Vendsyssel forgår undervisningen inde i en ret stor pyramidebygning. Da jeg kom, fremhævede forstanderen, at her var der ingen pyramidekraft; mange af de unge damer var tydeligt beroliget.

Numerologi går ud på, at visse tal er særligt gunstige. I Kina skal det gerne være otte; jo flere ottetaller, desto bedre. Man betaler i dyre domme for at få et telefonnummer med otte.

Homøopati har stadig sine tilhængere. Da jeg var apotekerdiscipel i Aalborg i 1948, sagde apotekeren, at når folk kom med en sådan recept, skulle jeg altid spørge, om det var noget i en flaske eller noget i en pose? Det fremgik sjældent af recepten. Var det flydende fik de spiritus dilutus, var det i en pose, fik de saccharum lactis - og det uanset, hvad der ellers stod på recepten. Men vi skrev nu altid det rigtige på etiketten. For, som apotekeren, korrekt, sagde: Det var alligevel så fortyndet, at der ikke var et grammolekyle tilbage.

Kinesiologi, håndspålæggelse, kinesiske urter, kranio-sakral-terapi, healing, magnetisme, pendulsvingninger, mystiske energier, som farer rundt i kroppen - jamen, der er ingen ende på mulighederne.

Syddansk Universitet angav i oktober 2008, at der i Danmark er ca. 2.700 organiserede alternative behandlere. De 83% er kvinder med en gennemsnitsalder på 49 år; de 29% har en uddannelsen inden for det sundhedsfaglige område. Prisen for en halv times konsultation er i gennemsnit 149 kroner. I Danmark har 22,5% brugt alternativ behandling i 2005 - mest kvinder med lang uddannelse.

Især to forskellige kategorier søger alternativ behandling:

1. Mennesker med en uhelbredelig sygdom - ofte kræft - hvor lægen siger, vi kan ikke gøre mere. Udsagnet er nok korrekt, men ulykkeligt; der er altid mere at gøre. Forståeligt nok søger disse mennesker altern ativ behandling. Kureres de? Nej. Men de får håb og trøst.

2. Mennesker med ondt i livet. Betegnelsen er vanskelig at definere. Men det er svært at forstå, hvorfor så mange rammes - især kvinder i deres bedste alder. Og endda på et tidspunkt, hvor velstanden, trods faldende aktiekurser p.t., aldrig har været højere i Danmark.

Hjælper det alternative så? Ja, vist gør det det! Men det er påfaldende, at det alt sammen hjælper nogenlunde lige så godt som hypnose. Her befinder resultaterne på et continuum: I den ene ende kan man hypnotisere 10% til at stå på et ben og sige kykliky. I den modsatte ende lader 10% sig overhovedet ikke hypnotisere. De mellemliggende 80% følger den skrå kurve imellem yderpunkterne.

Jeg vil vedgå, at jeg selv også mange gange har gjort som mine middelalderlige kolleger: I overført betydning taget min høje, sorte, spidse hat på - og hævet stemmen (for her var argumentationen svag). Jeg tror faktisk, at det er en del af lægekunsten.

For jeg har fulgt det gode råd, som professor Eggert Møller på Rigshospitalet gav til sine medicinske studerende: »Det gør ikke noget, at De narrer Deres patienter - blot De ikke narrer Dem selv.«