Medicinske patienter - en utilsigtet hændelse?

Den fakkel, der bærer omstruktureringen i sygehusvæsenet, kaster lys på målsætningen, at patienter på sygehusene skal behandles af specialister, læger, der er speciallæger inden for det sygdomsområde, som omfatter patientens lidelse. Men det gælder åbenbart ikke for en stor gruppe af ældre patienter. De bliver pga. pladsmangel mange steder flyttet fra medicinske afdelinger til afdelinger, hvis læger er uden speciel indsigt i det medicinske speciales mange krinkelkroge.

De medicinske specialer har i mange år haft brug for flere sengepladser, hvad der har ført til, at mange svært syge er blevet placeret i gangenes kroge eller i skyllerum. Når det har været muligt, er de patienter, der ikke var plads til, enten blevet udskrevet meget hurtigt - og måske for hurtigt? - eller blevet overflyttet til andre sengeafdelinger, hvis læger ikke er fortrolige med behandling af medicinske lidelser.

Som alle ved, svinger antallet af indlæggelser meget, og det er efterhånden ikke sjældent, snarere det almindelige, at de medicinske afdelinger er overbelagte. F.eks. er det mange steder en tilbagevendende »tradition« i den periode, hvor ferie afvikles, at patienter må overflyttes til afdelinger med helt andre specialer. Afdelinger, hvis læger slet ikke er opdateret inden for diagnostik og behandling af de mange medicinske sygdomme.

Det er en meget udbredt daglig trafik at flytte indlagte patienter fra medicinske afdelinger til andre afdelinger pga. pladsproblemer. Overflytning indebærer et kvalitetsmæssigt dilemma, når også diagnostik og behandlingsansvar flyttes til den modtagende afdeling. Det er da selvklart, at det ikke er optimalt, at patienter skal behandles for deres medicinske sygdomme af læger fra f.eks. en »øreafdeling«, hvor lægerne formodes at vide meget om øre-næse-hals-specialet, men deres viden om medicinske lidelser blev erhvervet for år tilbage i deres »turnustid« og formentlig nu er lidt fragmentarisk. Det er da udtryk for nogle trin ned ad kvalitetsstigen!

Vi ved det! År ud og år ind løber vi ind i overbelægningssituationer på de medicinske afdelinger. Hvordan kan det være, at vi acceptere at tilbyde vore ældre medborgere, som det oftest drejer sig om, en så ringe service, at de må acceptere at blive placeret alle de steder, hvor der kan presses en seng ind uden indsigelse fra brandvæsenet? Endnu værre bliver det, hvis den forvente-de medicinske ekspertise ikke tilbydes. Kan patienter med medicinske lidelser ikke gøre krav på at blive behandlet af læger med medicinsk indsigt? Hvordan kan vi acceptere indlæggelser, hvor ansvaret for behandling af sygdommene pålægges hospitalslæger med absolut ikke speciallægeviden inden for medicinske sygdomme?

Er det ikke urimeligt i et stærkt specialiseret sygehusvæsen, at behandlingen af nogle medicinske patienter skal varetages af læger uden særlig interesse for eller viden om de sygdomme, som patienterne har?

Bør den slags situationer indrapporteres som »utilsigtede hændelser«?