Skip to main content

Medicinske studenters arbejdsmiljø

Bernadette Guldager

1. nov. 2005
3 min.

I de senere år har jeg haft den store fornøjelse at møde medicinske studenter i forbindelse med undervisning inden for emnet arbejdsmedicin på 11. semester. Det er glade, rare, interesserede, behagelige, kønne, lyttende og spørgende unge mennesker: Blomsten af Danmarks ungdom - unge mennesker der er udvalgt til uddannelsen på baggrund af deres iver og flotte karakterer. Det er disse unge mennesker, som skal passe på os og vore kære, når vi bliver gamle: vejlede, operere og medicinere. Emnet for min undervisning (2x45 minutter) er lægers arbejdsvilkår, og efter en præsentation af det sparsomme materiale der er publiceret om danske lægers arbejdsforhold via Lægeforeningen, forsøger jeg på pædagogisk vis at inddrage elevernes egne erfaringer fra sundhedssektoren fx fra deres FADL- og ventilatørvagter, klinikarbejde, sommerferievikariater mv. Det er vigtigt at sætte ord på sine oplevelser, og lade andre få indblik i de arbejdsmiljøproblemstillinger der forekommer:

Studenterne varmer gerne op med at fortælle om indeklimaproblemerne på Panum Instituttet, hvor man i undervisningslokalerne har spande og dunke stående for at opsamle regnvandet fra taget; hertil kommer at pladsforholdene i undervisningslokalerne er trange. Nogle erindrer akavede stillinger i forbindelse med operationer, som de har assisteret til. Der er ofte et par af studenterne på hvert hold som fortæller, at de har stukket sig på en kanyle eller skåret sig på en skalpel. Nogle har ikke anmeldt ulykken, andre har haft svært ved at få fat i ulykkesblanketten eller har stadig ikke fået svar på de blodprøver, der blev taget efter ulykken. Enkelte har oplevet at passe patienter, som de helt tilfældigt opdagede var smittede med fx hepatitis. En afdeling havde ingen kitler, så studenten måtte i sit eget private tøj, vaske og passe en aids-patient, som urinerede i sine fæcalia i sengen og som spyttede på studenten, når personalet ikke var til stede.

På hvert studenterhold er der gerne tre stykker der fortæller, at de har været udsat for vold eller overgreb. En fik lov at køre hjem og skifte sit tøj, da patienten havde hældt skoldende varm kaffe over studenten. Andre har i forbindelse med faste vagter oplevet at være blevet nevet eller slået med knytnæveslag i ansigtet, på tænderne, i maven eller andre steder på kroppen. Et par stykker har været i reel livsfare, én havde således i flere minutter været efterladt alene på et kontor med en psykotisk patient, der havde trukket sin springkniv. Mens en anden student havde siddet fast vagt hos en bæltefikseret patient, der råbende havde revet sig løs og spærret stuens eneste udgang; alarmudstyr anføres at være en mangelvare.

Enkelte har oplevet at være helt alene i lægevikarvagten på skadestuen, endog uden støtte fra bagvagten, men særligt klages over dårlig behandling fra afdelingernes sygeplejersker og andet plejepersonale, som ofte bruger en grov nedladende tone over for studenten, betvivler udsagn om patientens adfærd eller undlader at give den studerende vedkommendes påkrævede pausetid.

De studerende opfordres til at fortsætte med at tale med hinanden om deres arbejdsmiljøproblemer, at hjælpe hinanden i konkrete sager og i øget omfang at inddrage Vagtbureauet. Sagerne/overgrebene skal anmeldes og registreres dels af hensyn til den enkelte student, men også af hensyn til statistikken og den fortsatte arbejdsmiljøforbedring. Efter min mening bør Lægeforeningen indlede en dialog med Dansk Sygeplejeråd omkring tonen i afdelingen, det psykiske arbejdsmiljø, så også det yderste led - daglejerstudenten - integreres med en passende respekt.

Har du talt med din student i dag?