Skip to main content

Medikamentel behandling af depression under graviditet eller amning

Læge, ph.d.-studerende Lars H. Pedersen, Center for Epidemiologisk Grundforskning, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, og Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed, Klinisk Institut, Århus Universitetshospital, Skejby E-mail: lhp@dadlnet.dk Overlæge, dr.med. Poul Videbech, Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov E-mail: videbech@dadlnet.dk

1. jun. 2007
3 min.

Kommentar 2.

Tak til Rene Ernst Nielsen et al, som i Ugeskrift for Læger [1] giver en udmærket kort gennemgang af behandling af depression under graviditet og amning. Emnet er vigtigt og svært at få overblik over.

Vi mener dog, at behandlingsalgoritmen i artiklen visse steder er for forenklet eller kan misforstås, idet man efter vores mening bør skelne mellem nystartet og eksisterende behandling.

Ved planlagt graviditet eller opstart under graviditeten mener vi, at man bør vælge et SSRI-præparat, der har en acceptabel grad af sikkerhed under graviditeten og samtidig har minimale bivirkninger under amning. Der er publiceret flest data på sikkerheden ved brug af fluoxetin i graviditeten, men efterhånden er antallet af eksponerede for citalopram og sertralin så højt, at man med rimelig sikkerhed kan udelukke en generel teratogen effekt. Vi er desuden enige i, at sertralin er et bedre valg end fluoxetin eller citalopram under amning. Samlet set peger det således på sertralin som førstevalg ved planlagt graviditet eller opstart under graviditeten: en behandling, der vil kunne fortsætte efter fødslen.

Vurderingen af venlafaxin under graviditeten bygger primært på data fra ca. 550 eksponerede [2, 3]. Dette giver ikke styrke til at udelukke en øget risiko for hjertemisdannelser af samme størrelsesorden som for paroxetin. Vi anerkender, at data sammenholdt med de upublicerede tal fra det svenske fødselsregister [4] ikke tyder på en øget risiko, men mener ikke, at det berettiger til sidestilling med bedre undersøgte præparater ved nystartet behandling før eller under graviditeten.

Ved graviditet under eksisterende behandling er vi enige i, at man kan opretholde behandling med citalopram, fluoxetin, sertralin eller venlafaxin, da skift til andet præparat kan medføre stor risiko for recidiv.

Ved opstart under amning anbefaler artiklens forfattere sertralin eller paroxetin, mens behandlingsalgoritmen isoleret kan tolkes som en sidestilling af citalopram, fluoxetin, par-oxetin eller sertralin. Der har tidligere i Ugeskriftet været argumenteret for, at fluoxetin og citalopram bør undgås til ammende kvinder, hvis det er muligt [5]. Behandlingsalgoritmen kan derimod være hensigtsmæssig, hvis det drejer sig om fortsættelse af en eksisterende behandling.

Ud over misdannelser og perinatale problemer kan bekymringen være den potentielle effekt på den føtale hjerne. De nuværende resultater bygger på begrænset datamateriale, men der er flere studier på vej, bl.a. fra Danmark.

Ovenstående indgår i et forslag til Sandbjerg-guidelines under Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og skal revideres med specialister i neonatologi. Området bliver desuden behandlet mere uddybende i efterårets referenceprogram for unipolar depression under Dansk Psykiatrisk Selskab.


Referencer

  1. Nielsen RE, Stage KB, Christensen PM et al. Medikamentel behandling af depression under graviditet eller amning. Ugeskr Læger 2007;169:1442-4.
  2. Einarson A, Fatoye B, Sarkar M et al. Pregnancy outcome following gesta-tional exposure to venlafaxine: a multicenter prospective controlled study. Am J Psychiatry 2001;158:1728-30.
  3. Kallen B, Otterblad Olausson P. Antidepressant drugs during pregnancy and infant congenital heart defect. Reproductive Toxicology 2006;21:221-2.
  4. Janus. The Swedish Medical Birth Registry 2005. www.janusinfo.se/gravXML/template/substance.xml?searchID=0&searchText=667&contenttype=text/htm/maj 2007l
  5. Videbech P. Amning og medikamentel antidepressiv behandling. Ugeskr Læger 2002;164:1914-9.