Memento mori - døden i Danmark i tværfagligt lys

Som det fremgår af titlen på denne antologi, er døden dels et ubønhørligt vilkår i menneskets liv, dels en konkret problemstilling med talrige teoretiske og praktiske indfaldsvinkler.

I den postmoderne tid vil døden ofte kunne opfattes som en fiasko, noget der er gået galt. I den lægelige verden er det (trods alt) stadig en almindelig udgang, at døden indtræffer som resultatet af, at forebyggelse og behandling af sygdom ikke lykkedes. Det er fortsat et mindretal af os, der opnår at dø »mæt af dage«, selv om vores levetid bliver ved med at øges.

Antologiens redaktører har virkelig formået at samle forfattere og bidrag til belysning af mange indfaldsvinkler til det store emne. Mange af kapitlerne vil kunne læses med udbytte af alle, uanset faglig baggrund. Det drejer sig både om bredere filosofiske og antropologiske emner, der er knyttet til døden, og om praktiske forhold ved begravelse mv.

Af særlig lægelig interesse er kapitlerne i del 1: »Døden i livet« om uhelbredelig og terminal sygdom, hvor indfaldsvinkler og problemstillinger ikke mindst har relevans for almen praksis, onkologer og læger inden for palliativ medicin. Kultursociologen Helle Timm giver i sit kapitel om »Foranderlighed og forgængelighed« et vigtigt memento, nemlig at vi ofte overser sammenhængen mellem at have en uhelbredeligt syg og døende krop og at være et menneske. Dette medfører, at et fænomen som »social død« er reelt, også i det 21. århundrede - og omtales i flere af bogens kapitler.

På baggrund af vores sociologiske viden om danskeres gudstro kan det forekomme paradoksalt, at langt hovedparten fortsat begraves med et jordpåkastelsesritual, der inkluderer opstandelse. Derfor er der da også taget (smukke) poetiske udtryk og tolkninger med i bogens teologiske kapitel. Det er tankevækkende, at moderne tolkninger af »slægt skal følge slægters gang« måske ikke er så fjernt fra beskrivelserne i bogens næstsidste kapitel - om kinesiske rituelle forestillinger om »storfamilier«.

At udfærdige en antologi med 22 kapitler om dette store emne er ikke nogen enkel redaktionel opgave. Redaktionen har ikke været særlig stram, men det giver på den anden side nogle fordele. Man kan være selektiv i læsningen, og kapitlernes titler er flere steder lokkende - f.eks. en som »Døden på nettet« (som bl.a. handler om bloggeres brug af nettet til sorgarbejde).

Alt i alt er der meget spændende stof at hente i denne antologi, uanset om læserens tilgang til liv og død har en professionel klinisk relevans eller ej.