Skip to main content

Mere fokus på resultat frem for proces, tak

Overlæge, dr.med. Niels Kroman, Brystkirurgisk Klinik, Rigshospitalet , E-mail: kroman@dadlnet.dk

2. dec. 2011
3 min.

Interessekonflikter: ingen

Der er to køer i Netto, og de vokser. En ny medarbejder træder til. Skal vi sætte denne medarbejder til at registrere køernes længde og sørge for, at de er lige lange, eller skal medarbejderen åbne en tredje kasse? Hvis man er leder i det danske sundhedssystem, er der ingen tvivl om, at man vil sætte den tredje medarbejder ind i registrerings- og styringsrollen. Det mener jeg og mange af mine kolleger er forkert.

Akkreditering fokuserer på at styre og dokumentere processen. Sat på spidsen kan vi slå alle patienterne ihjel, bare vi har registreret forløbene korrekt, så er den hjemme. Vi vil gerne registrere, om vi når et ordentligt resultat. I Frankrig har man erkendt dette problem og forladt processtyringen, og fokuserer nu på resultatet til stor tilfredshed for alle.

Akkreditering er udviklet til et sundhedssystem, der ikke er baseret på en grundlæggende tillid, men hvor man når som helst skal være klar til et angreb fra advokater. Dette passer ikke til et dansk offentligt betalt system. Det er helt håbløst at forsøge at presse de samme standarder ned over en børneafdeling, en neurokirurgisk afdeling og en plejeafdeling for ældre. Dette giver kun mening for bureaukrater, der lever helt adskilt fra den virkelige verden. Denne måde at styre på svarer til i gamle dage, hvor alle patienter skulle have taget temperatur, puls og blodtryk en gang i hver vagt, uanset årsagen til deres indlæggelse. Akkreditering er måske god styring, men det er ikke god ledelse. Jeg mener, at det er en hån mod engagerede og højt uddannede professionelle medarbejdere at tage til USA efter et styringsredskab i stedet for at gå ud og spørge medarbejderne og brugerne, hvordan kvalitet kan måles og forbedres.

Nye faglige tiltag i sundhedssektoren bliver først indført, når der er ført et holdbart bevis for effekten, hvilket er ganske rimeligt. Det er tankevækkende, at man kan blive ved med at akkreditere helt uden at kunne dokumentere effekten. Det eneste man har kunnet bevise er, at man ved at akkreditere bliver bedre til at akkreditere.

Lad mig understrege, at jeg ikke er modstander af registrering. Jeg sidder i bestyrelsen for Danish Breast Cancer Cooperative Group, der siden 1978 har drevet den største og mest velfungerende kliniske database i Danmark. På basis af data herfra er der lavet mange videnskabelige undersøgelser, der har været med til at forbedre behandling og prognose for kvinder med brystkræft. Man siger at: »If you can't measure it, you can't cure it«. Det er med andre ord afgørende, at gøre sygdomme og symptomer målbare, så man kan afklare, om man kan forbedre tilstanden. Alle klinisk arbejdende læger vil gerne deltage i denne form for relevant registreringsarbejde. Men vi vender os imod at bruge tiden på meningsløse registreringer, som er helt uden sammenhæng med den virkelighed, vi står i.