Skip to main content

Mere kvalitet for færre penge

Sofie Fage Hjortø, reservelæge, Roskilde Sygehus, medlem af Yngre Lægers repræsentantskab.

19. aug. 2011
2 min.



Man har fra politisk side besluttet, at der skal være mere fokus på kvalitet i sundhedsvæsenet. En beslutning man som læge kun kan være glad for. Imidlertid må man undres over, at man fra politisk side mener, at man kan få mere kvalitet for færre penge. De seneste års besparelser på hospitalerne med reduktion i medarbejderstaben betyder, at læger mange steder selv skriver journaler ind samt tager sig af laborant- og sygeplejerskeopgaver, fordi deres hjælp ikke længere er til rådighed. Så meget for den lange debat om opgaveglidning. Jeg har kun oplevet opgaverne glide den forkerte vej. Denne prioritering er bekostelig. Lægerne skal nemlig se lige så mange eller flere patienter, og samtidig tage sig af de ekstra opgaver. Det betyder mere travlhed, og i en allerede fortravlet hverdag kan det let resultere i fejl. Udrednings- og behandlingstiltag bliver ikke ordineret, da de bliver glemt i stormen af informationer og patienter. Det medfører potentielt længere indlæggelser og tid inden den rette behandling iværksættes. Det koster flere penge, og det øger ikke kvaliteten af sundhedsydelserne.

Bertel Haarder vil have antallet af medicinske og vist også psykiatriske senge ned. Han mener, den syge patient skal udlægges i stedet for indlægges. At blive udlagt betyder, at man skal være syg i eget hjem med besøg af en sygeplejerske og telemedicinsk stuegang. Tanken om udlægning er god, men antallet af senge skal ikke reduceres. Det dagligt tilbagevendende tema på flere medicinske afdelinger er, om man skal vælge påtale fra brandvæsenet, fordi patienterne på gangen også er placeret foran nødudgange og brandslukningsudstyr eller påtale fra patientombuddet, fordi patienterne udskrives for tidligt. De fleste patienter, som bliver indlagt på en medicinsk afdeling, er ikke kandidater til at være udlagt. De kan ikke være hjemme trods maksimal hjemmehjælp og behandling. Virtuel stuegang er ambitiøst hos en patient, som ikke husker sit navn, sin medicin eller sine sygdomme. Også i psykiatrien er der behov for flere og ikke færre senge. Det er ikke forbundet med øget kvalitet at reducere antallet af senge. Sundhedsministeren burde komme på et uanmeldt indsigtsgivende feltstudie i en FAME eller psykiatrisk skadestue, og der forsøge at udpege kandidaterne til udlægning. Politikerne har ikke besvaret mit spørgsmål, så nu spørger jeg igen: »Hvordan får man mere kvalitet for færre penge?«