Skip to main content

Min brug af vaginal akupressur - om similaritetsprincippet og terapiens værktøjer

Cand.med. Søren Ventegodt, Forskningscenter for Livskvalitet. E-mail: ventegodt@livskvalitet.org

13. feb. 2006
7 min.

Den sidste tid har mine behandlingsmetoder været omdiskuterede. Ikke mine metoder, som jeg har beskrevet dem i adskillige bøger, senest »Bevidsthedsmedicin« fra 2003 og »Principles of Holistic Medicine« fra 2005, men som de fremtræder, når de bliver optaget med skjult kamera og klippet sammen i den hensigt at »afsløre« mig som krænker. Mange har ud fra disse optagelser fundet dem stødende og krænkende.

Det er rigtigt, at mine metoder udfordrer patienternes grænser. Det kan se krænkende ud. Men det er her, muligheden for heling og helbredelse ligger.

Forklaringen er den, at jeg - som mange andre behandlere - opfatter sygdomme i krop og sjæl som resultatet af fortrængte, negative følelser. De stammer fra traumer, dvs. smertefulde livsbegivenheder ofte fra tidligt i barndommen, der var krænkende og ubærlige og derfor blev fortrængt.

Similaritetsprincippet

Vil man behandle sygdommen, må disse følelser bearbejdes og forløses. Terapi er at få patienten til at genkalde sig disse ubehagelige begivenheder. Hvordan gør man det? Jo, siden græsk oldtid har mange læger arbejdet efter similaritetsprincippet. Det siger, at det samme, som skete med dig, da du kom til skade, er det, du har brug for, for at blive helet og helbredt. Naturligvis ikke i fuld skala men antydet netop så meget, at du kommer i kontakt med de gamle traumer, og de bliver vakt i dig.

En behandler kan hjælpe en patient til at genopleve sine tidligere traumer og derefter integrere dem. Men det forudsætter netop, at patienten får den støtte, han eller hun ikke fik som barn. Kun i den støtte kan personen hele de gamle sår.

Patienten, der får støtte i det aktuelle nu til at møde det smertefulde gamle nu, fører ressourcer fra det aktuelle nu ind i det gamle nu. Hvis den støtte, lægen giver, er god, heler patienten de gamle sår. Men det er ikke nok bare at være »god« ved patienten. Der skal ofte mere til, for patienten vil yde modstand. Ingen har lyst til at genopleve gamle, smertefulde følelser.

Lægens kunst er at hjælpe patienten til at turde mærke de gamle følelser igen. Derigennem kan lægen langsomt bringe patienten frem til en forståelse af, hvad det var, der var så ubærligt dengang. Først da kan patienten slippe af med den negative indlæring, som traumet førte med sig. Så heling har tre faser:

  1. Mærk de gamle forfærdelige følelser.

  2. Erkend, hvad der skete.

  3. Giv slip på alle de negative konklusioner, du dengang drog om dig selv som person og andre mennesker (fx at du er uværdig, og at mænd kun er ude på at gøre dig ondt).

Terapi handler om at tage ansvar

De negative konklusioner handler næsten altid om ansvarsfraskrivning. Det er ikke sådan, at vi som børn har ansvaret for det, der sker, men vi er tit overbevist om, at vi har det. Når alt det forfærdelige så sker med os, er vi nødt til at ændre den overbevisning og i stedet mene, at vi ikke har ansvaret for noget. Som voksne, når vi principielt set kan være ansvarlige, er vi ofte i vores personlige livsfilosofi frygtelig præget af disse negative læringer, så vi fremtræder ret ansvarsløse i forhold til vores eget liv. Det er derfor terapi handler om at tage ansvar. Og at tage mere ansvar er næsten altid forbundet med at integrere gamle traumer, der rummer svære følelser.

Modstand i terapien viser sig ved, at patienten ikke vil tage ansvar for sine negative følelser. Patienten vil ikke kendes ved dem, vil ikke mærke dem. Følelserne er ikke deres men kommer udefra, oplever patienten. Så når vi i terapien nærmer os et stort traume, vil patienten normalt i starten overføre disse smerter fra fortiden - på terapeuten i nutiden. Nu er det terapeuten, der krænker og svigter. Og det er på sin vis også sandt. For hvordan kan man minde en patient om at blive krænket og svigtet uden at gøre det igen, i meget lille skala?

En sådan terapi er ikke særlig behagelig. Men den kan være nødvendig, fordi patienten har sat sig selv ud af spillet ved at fralægge sig ansvaret. Patienten er så forstyrret af gamle smerter, der sidder fast i krop og bevidsthed, at patienten er fysisk eller psykisk syg. Men patienten kan blive rask igen, når traumerne bliver bedre integreret, og patienten opdager en mere ansvarlig livsfilosofi og begynder at leve efter den.

I terapien gælder det mindste middels princip: Man skal aldrig bruge skarpere eller voldsommere værktøjer end nødvendigt. Er opmærksom lytning nok, er der ingen grund til at spørge ind til problemet. Er det nok at holde patienten i hånden, mens hun sidder ned, ja så er der ingen grund til at lægge hende på en briks.

Når patienter er alvorligt syge, er det dog sjældent nok bare at lytte. Der må anderledes kraftige metoder til at hjælpe dem til at mærke de rædselsfulde, fortrængte følelser, der gør dem syge. Her må patienten desuden mobilisere al sin fornuft og forstå, at vil man være rask, skal de svære følelser integreres. Så patienten må føre an og vise vejen til de svære følelser. Lægen holder sin patient i hånden, og sammen går de gennem »underverdenen«.

Vaginal akupressur

Vaginal akupressur er en metode, hvor kvinden støttes til at integrere seksuelle traumer knyttet til underlivet. Der trykkes i skeden, og dette tryk vækker - netop pga. ligheden med det, der oprindeligt skete - ofte de mest modbydelige erindringer om traumer her. Det er ikke nogen fornøjelse at lave denne behandling. Men den er helt nødvendig for de få procent af kvinderne, der har et utilgængeligt, voldsomt traume, direkte knyttet til deres kønsorganer.

Det er en uhyre enkel metode, og denne kontakt med kvinden jo er en del af enhver gynækologisk undersøgelse. I denne eksplorative fase undersøges ikke bare livmoderens lejring, men også ofte, når der er gener i denne region, graden af spændthed og ømhed i bækkenets muskulatur og andre organer, hvilket er af stor betydning for kvindens fysiologi og seksuelle funktionsevne.

I den vaginale akupressur gør man det samme; hensigten er blot en anden. I stedet for at undersøge, hjælper vi kvinden til at mærke sig selv og sin krop indefra. Denne behandling hjælper ofte seksuelt krænkede kvinder til at hele.

Vaginal akupressur er da heller ikke nogen ny teknik. Den er beskrevet som »bækkenmassage« allerede i Corpus Hippocraticum år 300 f. Kr. og har været flittigt anvendt af læger over hele Europa helt op til omkring år 1900. Da blev den fordømt som seksuel og ført videre af alternative behandlere. I dag er der skoler i København, hvor der undervises i metoden, som mestres af et stort antal terapeuter. Men jeg er måske den eneste læge, der har anvendt den.

Fakta

I forbindelse med dokumentationen til indenrigs- og sundhedsministeren af effekten af holistisk eksistentiel terapi januar 2006 indsamlede vi testimonials fra en lang række patienter. Fire af disse bringes her i forkortet form.

»Jeg kom til Søren Ventegodt med bulimi og en stærk præstationsangst. Jeg fungerede ikke seksuelt og havde ingen livsglæde. Søren hjalp mig ved hjælp af vaginal akupressur og bodydynamics til at huske meget smertefulde traumer fra min fortid, som jeg havd e fortrængt. I dag er bulimien og præstationsangsten forsvundet, og jeg har for første gang i mit liv oplevet at have lyst til sex. Jeg har søgt hjælp mange andre steder, men Søren Ventegodt er den eneste, der har kunnet hjælpe mig«.

K, 24 år, medicinstuderende

»Før jeg kom i behandling hos Søren, fungerede jeg ikke socialt, jeg var isoleret og havde ingen menneskelig kontakt med andre. Fysisk var jeg rigtig dårlig og sad ned det meste af tiden. Jeg kan ikke forstille mig anden form for behandling; dette er, hvad jeg har søgt hele livet. Igennem terapien har jeg fået troen på livet tilbage. Min hverdag er blevet meget nemmere - fysisk, fordi det er blevet nemmere at bevæge mig, og jeg har fået overskud til at holde op med at ryge. Psykisk, fordi jeg har fået et mere positivt livssyn. Nu har jeg også overskud til at gå ud og møde nye mennesker, så jeg er på vej til at få et sundt og godt liv«.

M, 40 år, spastisk lammet

»Søren Ventegodt er stadig min læge, selvom jeg i bund og grund er blevet rask for de sygdomme jeg kom med: tinnitus, migræne, og svækket immunforsvar. Jeg er meget tilfreds med behandlingen, selvom Søren bruger konfronterende og provokerende metoder. Han har aldrig krænket mig men provokeret mig til at tage ansvar for egen helbredelse«.

K, 46 år, kunstner

»Da jeg startede hos Søren Ventegodt havde jeg været i det almindelige system år på Bispebjerg Ungdoms psykiatriske lukkede afdeling, hvor jeg havde fået diagnosen skizofreni. Derefter kom jeg på et opholdssted for psykiske syge. Der var jeg over et år, hvor der ikke var andet tilbud end at være sammen med andre syge og masser af medicin. I dag hvor jeg har gået i terapi og behandling hos Søren, er jeg ude af medicinen og har påbegyndt en normal skolegang. Fra at være ustruktureret og en person, som var meget aggressiv og hurtigt opfarende, er jeg blevet en dreng, der kan klare at tale om tingene og er dybt taknemlig for Sørens behandlingsmetoder, der har givet mig livet tilbage«.

M, 17 år, elev