Skip to main content

Min mening om medicinsk erhvervsvejledning af unge

Overlæge Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. E-mail: jrj@ribeamt.dk

31. okt. 2005
3 min.

Alle læger ved, at der er en differentieret risiko for at blive syg af det arbejde, som vælges efter skolens afslutning. Den samme viden skal dog næppe forventes hos den unge selv, hos familien eller andre med indflydelse på valg af uddannelse og erhverv. Valget påvirker risikoen for at blive syg eller udgøre en fare for andre. Man kunne derfor ønske sig en effektiv medicinsk erhvervsvejledning.

Visse erhvervsvalg er rent sundhedsmæssigt bedre end andre. Arvelig disposition, individuel sårbarhed eller eksisterende sygdom kan yderligere påvirke risikoen. Problemet kan eksempelvis være aktuelt ved atopi. Unge mennesker kan allerede mens de er i lære som frisør, bager eller inden for levnedsmiddelområdet få atopisk håndeksem, allergisk rhinit, astma eller kontakturticaria. Det forhindrer ikke nødvendigvis, at uddannelsen færdiggøres. Men ved fortsat beskæftigelse inden for det valgte fagområde udvikles sygdommen med stor sandsynlighed yderligere og medfører et senere revalideringsbehov. Ved sygdomsdebut et stykke inde i karrieren ses ofte i bakspejlet, at erhvervsvalget var uheldigt.

Et dilemma ved den medicinske erhvervsvejledning er naturligvis, at man aldrig med fuld sikkerhed i en konkret situation kan udtale sig om, hvorvidt en særlig individuel vulnerabilitet rent faktisk ville medføre problemer ved et givent erhvervsvalg. Evidensbaserede råd kan sjældent gives, og måske ville den unge trods alle odds imod sig klare sig fremragende i en planlagt karriere. Det vil derfor være naturligt at se bredt på den unges muligheder og interesser og at forholde sig ydmygt til virkeligheden. I dag »forbyder« læger ikke deres patienter handlinger eller aktiviteter, som modvirker sundhed. Beslutningen overlades til patienten. Men gode råd er der altid plads til, og de vil uden tvivl blive værdsat og fulgt af de unge og deres familie. Den medicinske erhvervsvejledning kan jo være særlig nyttig netop på dette tidlige tidspunkt, hvor der overvejes alternative uddannelser og erhverv med helt forskellig risiko for ulykke, kronisk lidelse mv.

For få år siden forudsatte en lærlingekontrakt, at Arbejds-tilsynet godkendte en særlig lægeattest (lærlingeattest). Ordningen, som skulle sikre, at de unges arbejde var foreneligt med de helbredsmæssige forudsætninger, fungerede af flere grunde ikke godt. Den er nu sparet væk. Stort set alle attester blev godkendt uden anmærkninger - overvejende af personer med forstand på arbejdsmiljø men ikke på sundhed. Et særligt problem var desuden, at reglerne ikke dækkede de mange unge, der ikke kom i lære men gik ud i ufaglært arbejde, og som måske både kvantitativt og kvalitativt udgjorde den største risikogruppe.

I dag interesserer visse skolesundhedstjenester sig for de sundhedsmæssige aspekter ved udskoling til erhverv, men som de i dag fungerer, er der ingen garanti for, at medicinsk erhvervsvejledning rent faktisk gives. Hvis det ikke er tilfældet - måske fordi der mangler en skolelæge - kan den praktiserende læge give fornuftige råd. Men det forudsætter naturligvis, at lægen spørges, hvad der formentlig sjældent er tilfældet.

Tidligere var det meningen, at bedriftsundhedstjenesten skulle foretage lægeundersøgelser ved ansættelsen - ikke blot når unge påbegyndte deres første job, men principielt ved enhver start på et nyt arbejde. Undersøgelserne, der skulle sikre mod udsættelse for noget, der for den pågældende kunne være specielt skadeligt, er baseret på internationale konventioner og foretages rutinemæssigt i det meste af verden. Men trods lovgivning herom foretages ansættelsesun-dersøgelser ikke i væsentligt omfang i Danmark. På dette område, har vi således - modsat de lande, vi sammenligner os med - udviklet os mod tiltagende Darwinisme - tilsyneladende med myndighedernes fulde accept.

Det kan gøres bedre. Medicinsk erhvervsvejledning må sættes i system, så sårbare personer beskyttes effektivt. Den fornødne kvalitet må sikres. Der må placeres et klart ansvar for, at rådgivningen rent faktisk ydes - både til unge, der for første gang skal ud på arbejdsmarkedet, og til andre, der skifter til et arbejde, der kan medføre særlig risiko for dem.