Skip to main content

Mishandling af psykiatri

Raben Rosenberg, Århus, Ralf P. Hemmingsen, København, Tom G. Bolwig, København, Lars Vedel Kessing, København, Per Bech, Hillerød, Per Kragh-Sørensen, Odense, Niels Peter Ole Mors, Århus, Per Hove-Thomsen, Århus & Povl Munk-Jørgensen, Aalborg pdf-udgave Raben Rosenberg, Århus, Ralf P. Hemmingsen, København, Tom G. Bolwig, København, Lars Vedel Kessing, København, Per Bech, Hillerød, Per Kragh-Sørensen, Odense, Niels Peter Ole Mors, Århus, Per Hove-Thomsen, Århus & Povl Munk-Jørgensen, Aalborg Raben Rosenberg, Århus, Ralf P. Hemmingsen, København, Tom G. Bolwig, København, Lars Vedel Kessing, København, Per Bech, Hillerød, Per Kragh-Sørensen, Odense, Niels Peter Ole Mors, Århus, Per Hove-Thomsen, Århus & Povl Munk-Jørgensen, Aalborg pdf-udgave

1. nov. 2005
3 min.

Ugeskrift for Læger bringer i årets første nummer under rubrikken Debat en tre sider lang kronik om psykiatri forfattet af cand.psych. Niels Peter Agger [1]. Undertegnede professorer i psykiatri finder kronikken helt uegnet som basis for en lødig debat om psykiatri, og vi skal derfor bede om redaktionens begrundelse for at bringe denne kronik.

Det fremgår, at kronikken er bragt i dagbladet Information i en revideret udgave, hvilket dog dækker over en ret beskeden ændring af den oprindelige tekst. Man må derfor forvente, at den rummer særligt vigtige eller originale budska- ber. Dette er desværre ingenlunde tilfældet. Tvært-imod er der tale om gentagelse af en række antipsykiatriske budskaber, der var på mode i 1970'erne, serveret i en uskøn konceptuel sammenblanding af temaer inden for diagnostik, klassifikation, psykoterapi, retspsykiatri, psykiatrisk forsk-ning, politik, folkeoplysning og folklore, flere gange fremstillet direkte latterliggørende og krænkende over for afdøde navngivne kolleger. Anstrengte morsomheder som »de otte slags piller i lægetasken kan enhver uddele efter en halv times instruktion. Det behøver man ikke ni års uddannelse til«, viser forfatterens manglende viden om psykiatri, specielt om de psykiatriske sygdommes kompleksitet og den lidelse, som de medfører, og dermed hans mangel på respekt for psykisk syge.

Det må derfor undre, at dette indlæg har fundet vej til Ugeskrift for Lægers spalter. Kan det være redaktionelt støttet, at hele lægevidenskabelige fagdiscipliner latterliggøres på et så evidensløst og anekdotisk grundlag, endda for midler der tilvejebringes af DADL's medlemmer? Er der overhovedet fagkyndige, der har vurderet dette indlæg?

Det er ejendommeligt, at der er rekrutteringsproblemer af læger til psykiatri i en tid, hvor fagets udvikling sker dybt integreret i den internationale neurovidenskab. En forklaring kan være den mangelfulde information eller tendentiøse psykiatridebat, der ofte finder vej til medierne. Det er derfor helt uacceptabelt, at Ugeskrift for Læger med denne kronik bidrager til denne tendens.

Vi skal derfor opfordre Ugeskrift for Læger til, at der bliver sat langt mere fokus på de væsentlige fremskridt, der inden for de sidste årtier er sket i forståelsen af mekanismerne bag en række psykiske lidelser, og de terapeutiske konsekvenser heraf. Heldigvis er der i samme nummer af Ugeskrift for Læger en artikel om de neurobiologiske forhold ved tvangstilstande [2], der unægteligt har mere videnskabelig substans end kronikørens efterlysning af en postmoderne konstruktivistisk sindsvidenskab.

Kun gennem seriøs oplysning kan man bidrage til den afstigmatisering af psykisk sygdom, som er nødvendig i et moderne samfund. Debat er selvfølgeligt fortsat vigtig, men ikke til lavpris.

SVAR


Referencer

  1. Agger NP. Psykiatri - historiens tidevand. Ugeskr Læger 2005;167:85-7.
  2. Nissen JBB, Mikkelsen HU, Thomsen PH. Den neurobiologiske baggrund for obsessiv kompulsiv forstyrrelse. Ugeskr Læger 2005;167:34-7.