Skip to main content

Misvisende kasuistik om hjerteproblemer ved methylphenidat

Læge Claus Harbeck. Aalborg Kommunes Ungdomscenter. E-mail: vinther-harbeck@stofanet.dk

3. maj 2012
3 min.

Interessekonflikter: ingen

Kasuistikken om methylphenidatinduceret ST-elevations-myokardieinfarkt [1] er misvisende, fordi forfatterne ikke har kendskab til medicinsk behandling af ADHD og laver uholdbare konklusioner.

Det anføres, at den 20-årige mand er i behandling med methylphenidat 10 mg en gang dagligt, og at han har fået denne behandling pga. ADHD i to år efter at være stoppet med sit misbrug af centralstimulerende stoffer. Dette er en ganske utilstrækkelig behandling. En tablet methylphenidat a 10 mg virker i 3-4 timer. Hvis man behandler med methylphenidat, skal der gives højere doser flere gange dagligt, så man dækker sig ind med medicin i den tid, man er vågen - mens der holdes pause om natten, dels fordi virkningen forhindrer søvn, dels fordi medicinpause er nødvendigt for at undgå toleransudvikling. Doseringen er individuel fra 30-150 mg i døgnet. Med korttidsvirkende præparater er almindelige doseringer 20-30 mg ad gangen 3-4 gange dagligt (kan erstattes af depotpræparater af methylphenidat, der virker i enten 6-8 eller 10-12 timer).

Da det er usandsynligt, at de fundne EKG-forandringer skyldes behandling med methylphenidat 10 mg dagligt, burde man have undersøgt, om patientens oplysninger er rigtige: 1) ved at kontakte den behandlende læge/psykiater og 2) ved at undersøge, hvor meget der er blevet udskrevet til ham. Det anføres, at han første gang blev indlagt med forgiftning af methylphenidat, hvor han havde indtaget 600 mg. Min hypotese er, at patienten misbruger methylphenidat, som han tidligere har misbrugt centralstimulerende stoffer, og at dette er årsagen til de recidiverende brystsmerter, hvor EKG viser ST-elevation - men at han har givet forkerte oplysninger om sin aktuelle ADHD-behandling.

Methylphenidat er et godt og velundersøgt lægemiddel. Man ved bl.a.: 1) at der kan være kardielle bivirkninger, men at disse er sjældne ved terapeutiske doseringer, og 2) at der er en vis risiko for udvikling af afhængighed, fordi det er et amfetaminlignende middel, men at denne risiko faktisk er meget lille, medmindre man tidligere har haft misbrugsadfærd [2].

Det gode ved kasuistikken er, at den gør opmærksom, at »der er en sammenhæng mellem methylphenidatforgiftning og myokardieskade«, som viser sig i form af ST-elevation på EKG. Men der er ikke belæg for at sige, »at der også er en sammenhæng mellem langvarigt forbrug af methylphenidat i terapeutiske doser og myokardieskade«, fordi oplysningerne om patientens indtagelse af methylphenidat må betragtes som meget tvivlsomme og ikke er blevet verificeret.

Noget andet er, at denne patient slet ikke burde behandles med methylphenidat. Når man har ADHD med komorbiditet i form af stofmisbrug, bør man behandles med atomoxetin, fordi dette i forhold til methylphenidat har følgende fordele: 1) det virker døgndækkende, og 2) det har intet misbrugspotentiale.



  1. Ruwald MH, Ruwald ACH, Tønder N. Methylphenidatinduceret ST-elevations-myokardieinfarkt. Ugeskr Læger 2012;174:647-8.

  2. Kooij S. Adult ADHD - diagnostic assessment and treatment. Den Haag: PsyQ, 2010.

> Svar:

På vegne af forfatterne. Reservelæge Martin Ruwald, Kardiologisk Afdeling, Gentofte Hospital. E-mail: mruwald@hotmail.com

Interessekonflikter: ingen

Vi takker Claus Harbeck for interessen i vores kasuistik [1].

Sygehistorien i kasuistikken er forenklet på grund af pladshensyn, og som vi også anfører, kan vi ikke udelukke, at patienten giver forkerte oplysninger. Det blev faktisk verificeret ved at kontakte den behandlende læge, at det var små mængder methylphenidat, der var udskrevet med korte intervaller. Der er tidligere i kasuistiske opgørelser set sammenhæng mellem terapeutisk dosis methylphenidat og akut myokardieinfarkt [2]. Men vores konklusion er derfor også med forbehold for, at patienten ikke samtidig har et uoplyst misbrug. Claus Harbeck pointerer, at denne patient slet ikke bør behandles med methylphenidat, hvilket vi er helt enige i, og dette understreger blot vigtigheden af det generelle budskab i kasuistikken.



  1. Ruwald MH, Ruwald AC, Tønder N. Methylphenidatinduceret ST-elevations-myokardieinfarkt. Ugeskr Læger 2012;174:647-8.

  2. George AK, Kunwar AR, Awasthi A. Acute myocardial infarction in a young male on methylphenidate, bupropion, and erythromycin. J Child Adolesc Psychopharmacol 2005;15:693-5.