Mobiltelefoner og hygiejne

Tilbage

Praksisreserve læge Mads Henriksen, Region

Retningslinjer og kampagner med fokus på opretholdelse af god håndhygiejne hos de ansatte på landets hospitaler er med til at nedbringe sygehusinfektioner. Dette kan der ikke være tvivl om. Imens der løbende gennemføres observationer og stikprøvekontroller vedrørende håndhygiejne, er der ingen synlig debat omhandlende det potentielle hygiejneproblem, som mange bærer i kittel- eller bukselommen: mobiltelefonen.

Det er ikke fordi, mobiltelefonen ikke har været genstand for debat. Emnerne har haft fokus på energiabsorption i biologisk væv fra elektromagnetisk stråling i radio- og mikrobølgefrekvensområdet, mulig interferens med elektronisk hospitalsudstyr og social adfærd i det offentlige rum.

En oversigt i et engelsk studie, omhandlende podning fra patienters mobiltelefner, rapporterer, at nosokomielle patogener kan påvises ved 5-21% af mobiltelefonerne hos det sundhedsfaglige personale [1]. Desuden blev det vist, at 7/102 af patienttelefonerne var kontamineret med Staphylococcus aureus. Der findes en række lignende udenlandske undersøgelser, der også involverer personalet [2, 3]. Det er derfor interessant, at der endnu ikke findes nationale retningslinjer for anvendelsen i hospitalsmiljøet ud fra et hygiejnemæssigt aspekt. Specielt set i lyset af at mobiltelefoner anvendes i stigende grad til vagtkald, og at flere har privat mobil i lommen.

Der findes en vis offentlig konsensus omkring at begrænse brugen af sms og sociale medier i arbejdstiden. Det er derfor plausibelt og tankevækkende, at en del sms’er kan forventes at blive skrevet og afsendt i uforstyrrede omgivelser, heriblandt den private sfære, som toilettet tilbyder. Hænder vaskes og afsprittes, hvorimod mobilen næppe gør. Undersøgelser viser, at de færreste aftørrer deres mobiltelefon regelmæssigt [4, 5]. Tilkomsten af de tastaturløse smartphones har gjort muligheden for afspritning af fladerne bedre, i modsætning til afdelingernes interne mobiltelefoner. Endnu er der kun få mobiler på markedet, der ikke potentielt tager skade af væsker – et rent praktisk problem, der kan afhjælpes med plastomslag.

At mobiltelefonen hygiejnemæssigt ikke væsentligt afviger fra brugen af briller, kuglepenne og computertastaturer, og indpasses under opretholdelse af god håndhygiejne, er et glimrende modargument. Men debatten kan være vigtig i en tid, hvor et stigende antal læger og andet sundhedsfagligt personale anvender smartphones og tablets i arbejdsøjemed. Tendensen vil være stigende i de kom-mende år. Et egentligt forbud vil på ingen måde tage højde for den praktiske funktion, som teknologien tilbyder i form af informationsøgning og planlægning. På samme måde vil et forbud rettet mod patienten ikke tilgodese kontakt til familie og venner.

Interessekonflikter: ingen

Litteratur

1. Brady RR, Hunt AC, Visvanathan A et al. Mobile phone technology and hospitalized patients: a cross-sectional surveillance study of bacterial colonization, and patient opinions and behaviours. Clin Microbiol Infect 2011;17:830-5.

2. Tekerekoğlu MS, Duman Y, Serindağ A et al. Do mobile phones of patients, companions and visitors carry multidrug-resistant hospital pathogens? Am J Infect Control 2011;39:379-81.

3. Goldblatt JG, Krief I, Klonsky T, Haller D et al. Use of cellular telephones and transmission of pathogens by medical staff in New York and Israel. Infect Control Hosp Epidemiol 2007;28:500-3.

4. Ustun C, Cihangiroglu M. Health care workers‘ mobile phones: a potential cause of microbial cross-contamination between hospitals and community. J Occup Environ Hyg 2012;9:538-42.

5. Brady RRW, Chitnis S, Stewart RW et al. NHS connecting for health: healthcare professionals, mobile technology, and infection control. Telemed J E Health 2012;18:289-91.