Skip to main content

Modsvar til kronik om forsvar af dansk Borrelia-diagnostik

MD Raphael B. Stricker, Int. Lyme and Associated Diseases Society, Bethesda. MBA Christian Frismodt, FORSCO, Århus (falsk negativ borreliosepatient). E-mail: cfr@forsco.dk MD, PhD Armin Schwarzbach, Borreliose Centrum, Augsburg. Interessekonflikter: Raphael B. Stricker sidder ulønnet i det lægefaglige rådgivningsudvalg hos QMedRx Inc. Armin Schwarzbach er medejer af Borreliose Centrum-klinikkerne, Tyskland.

27. aug. 2010
5 min.

Nordisk mytologi er kendetegnet ved fascinerende beretninger om guder og kæmper, der strides i Valhalla. Til sammenligning fungerer Hansen et als kronik om dansk Borrelia-diagnostik [1] som markedsføring for deres egen fortolkning af medicinsk mytologi: en mytologi, der skader syge patienter såvel som dansk medicins kvalitet og troværdighed.

Hansen et al forsvarer den danske klaringsrapport fra 2006, som i stor udstrækning er baseret på retningslinjerne fra et amerikansk selskab for infektionsmedicin (IDSA). IDSA's retningslinjer har været genstand for en omfattende mistillidsundersøgelse, udført af statsadvokaten i Connecticut, der fandt væsentlig forudindtagethed samt interessekonflikter i processen bag udviklingen af retningslinjerne [2-4].

Ironisk nok anvender Hansen et al den samme strategi, som den amerikanske statsadvokat kritiserer: Hansen et al citerer adskillige rapporter fra grupper af læger (kronikkens referencer nr. 3, 5, 7 og 9), som om disse er »uafhængige« anbefalinger. Man undlader dog at informere om de indspiste incestlignende relationer, der eksisterer imellem disse kilder, der består af en lille gruppe »eksperter«, hvis standpunkter overlapper hinanden og former den holdning, der er udtrykt i rapporterne [4, 5].

Det betyder således, at Hansen et als argumenter hovedsageligt er baseret på synspunkter fra en lille gruppe forskere, der afholder sig fra at inddrage afvigende holdninger omkring borreliose, og som har haft økonomiske interessekonflikter (ofte uoplyste, som med Hansen et al selv), som der er redegjort for i [2-6].

Hansen et al roser endvidere det danske ELISA-test-system til diagnostik af borreliose for dets nøjagtighed, idet de citerer to af deres egne artikler fra henholdsvis 1988 og 1991. Det er dog tankevækkende, at Hansen et al undlader at citere deres artikel fra 1989, der fastslår, at kun 50% af de patienter, der lider af længerevarende Borrelia-infektion, blev testet positive i Hansen & Asbrinks ELISA-undersøgelse [7]. Disse testresultater stemmer nemlig overens med mere omfattende evalueringer, der er blevet gennemført i Europa [8], samt i et studie af IDSA's dobbeltsikrede testsystem i USA, hvor ELISA-testen suppleres med Western blot [9]. Begge studier viser en ELISA-test-sensitivitet på 56% eller mindre, hvilket er klart utilstrækkeligt til klinisk diagnostisk test (til sammenligning har hiv-test en sensitivitet på 99,6%). Det forholder sig altså således, at Hansen et al har patent på - og advokerer for - en Borrelia-testform, der overser mere end hvert andet tilfælde af Borrelia-smitte i Danmark [7, 8]. Hvis ikke denne situation udbedres, vil patienter fortsat lide under alvorlige og ofte invaliderende Borrelia-symptomer svarende til bl.a. hjertesvigt [10, 11]. Vi opfordrer den danske sundhedssektor til at se kritisk på det eksisterende Borrelia-test-system og hurtigt udbedre situationen.

Mytologi bør forblive en sag for de nordiske guder; det har intet at gøre inden for dansk medicin.


  1. 1. Hansen K, Kjær AML, Bangsborg J & Østergaard Andersen CØ. Tvivl om dansk Borrelia-diagnostik? Nej! Ugeskr Læger 2110;172:1780-1.

  2. 2. Statsadvokatens kontor. Rapport om IDSA. Connecticut, 2008. www.ct.gov/ag/cwp/view.asp?a=2795&q=414284.

  3. 3. Stricker RB, Johnson L. The Infectious Diseases Society of America Lyme guidelines: poster child for guidelines reform. South Med J 2009;102:565-6.

  4. 4. Johnson L, Stricker RB. The IDSA Lyme guidelines: a cautionary tale about development of clinical practice guidelines. Philos Ethics Humanit Med 2010;5:9.

  5. 5. Stricker RB, Johnson L. Chronic Lyme disease and the "Axis of Evil". Future Microbiol 2008;3:621-4.

  6. 6. Looking at Lyme. The Danish people expose conflicts over tests. http://lookingatlyme.blogspot.com/2010/05/danish-people-expose-conflict….

  7. 7. Hansen K, Asbrink E. Serodiagnosis of erythema migrans and acrodermatitis chronica atrophicans by the Borrelia burgdorferi flagellum enzyme-linked immunosorbent assay. J Clin Microbiol 1989;27:545-51.

  8. 8. Goossens HA, van den Bogaard AE, Nohlmans MK. Evaluation of fifteen commercially available serological tests for diagnosis of Lyme borreliosis. Eur J Clin Microbiol Infect Dis 1999;18:551-60.

  9. 9. Stricker RB, Johnson L. Lyme wars: let's tackle the testing. BMJ 2007;335:1008.

  10. 10. Cameron DJ. Consequences of treatment delay in Lyme disease. J Eval Clin Practice 2007;13:470-2.

  11. 11. Cameron DJ. Proof that chronic Lyme disease exists. Interdiscip Perspect Infect Dis 2010;2010:876450.

> Svar:

Overlæge Klaus Hansen, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet. Overlæge Anne Mette Lebech Kjær, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. Overlæge Jette Marie Bangsborg, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev Hospital. Overlæge Christian Østergaard Andersen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev Hospital. Interessekonflikter: Klaus Hansen har licensindtægter fra Oxoid vedrørende IDEIAtm

Til ovenstående læserbrev vedrørende vores nylige kronik i Ugeskriftet [1] har vi kun en kommentar af betydning for vore kolleger, som i praksis konfronteres med de spørgsmål, som den seneste debat har rejst.

Den i læserbrevet anførte konklusion af en slags »ombudsmands«-undersøgelse af det amerikanske IDSA's (Infectious Disease Society of America) Lyme disease guidelines, initieret af statsadvokaten for Connecticut, er misvisende. Den netop offentliggjorte undersøgelsesrapport [2] frikender i enhver henseende og bakker fuldt op om gyldigheden af disse IDSA-guidelines fra 2006. Rapporten konkluderer således ordret citeret: »After multiple meetings, a public hearing, and extensive review of research and other information, the Review Panel concluded that the recommendations contained in the 2006 [IDSA] guidelines were medically and scientifically justified on the basis of all the available evidence and that no changes to the guidelines were necessary«.

Som det ganske rigtigt fremgår af læserbrevet, er den »kritiserede« danske Borrelia-klaringsrapport [3] i det store og hele med hensyn til rekommandationer og holdninger i overensstemmelse med disse IDSA-guidelines ligesom med andre landes og selskabers retningslinjer, som er citeret i kronikken.

Ved denne lejlighed skal vi gøre opmærksom på en utilsigtet og meningsforstyrrende fejl i vores kronik [1]: I stedet for colony stimulating factor skulle der have stået cerebrospinal fluid.

Med denne kommentar betragter vi sagen som afsluttet.


  1. 1. Hansen K et al. Tvivl om dansk Borrelia-diagnostik? Nej! Ugeskr Læger 2010;172:1780.

  2. 2. Lantos PM et al. Final report of the Lyme disease review panel of the Infectious Disease Society of Ame rica. CID 2010;51:1-5.

  3. 3. Lyme Borreliose. Klinik, diagnostik og behandling. Klaringsrapport 2006. www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER

    /KLINISKE_VAERKTOEJER/KLARINGSRAPPORTER/Borrelia% 20klaringsrapport_vers1c.pdf (maj 2010).