Skip to main content

Motion

Praktiserende læge Knud Jacobsen, Ulfborg. E-mail: knud.j@dadlnet.dk

8. nov. 2005
1 min.

Sundhedsstyrelsen kan ifølge Ugeskr Læger 2005;167:3470 fortælle, at hvis man som mand bruger en halv time om dagen, fra man er 30 år, på motion, lever man 2,4 år længere i den sidste ende. Eller sagt på en anden måde: hvis man er i arbejde, har man ca. otte timer til disposition efter arbejde og før søvnen på hverdage, og 16 timer på lørdage og søndage; det giver ca. 70 timer til fri disposition om ugen. En halv time om dagen giver 3 time om ugen, altså 5% af den disponible tid. 5% af tiden fra man er 30, til man er 70 år, er to år - altså ca. lige så lang tid, som man forlænger sit liv.

Jeg kan herefter evidensbaseret sige til mine patienter: »Kan du lide at motionere, så gør det med god samvittighed. Du får den samme tid lagt til i den sidste ende, men vil du hellere noget andet, så gør det. Du vinder alligevel ikke mere tid i sidste ende, end du spilder nu.«

Og det er da et rart budskab at kunne give videre.