Myten om medicinudgifterne

Regionerne har ikke styr på sundhedsudgifterne. Det er i hvert fald det indtryk, som Danske Regioners ledelse gerne vil efterlade, når de har stået i kø ved håndvasken.

Nøjagtig som de foregående år henviser regionerne til medicinudgifterne, når forklaringen på, at regionerne heller ikke i 2010 har formået at løfte deres primære opgave, som er at drive et velfungerende sundhedsvæsen inden for de givne budgetmæssige rammer, skal findes.

Nu er det jo ikke sådan, at man partout skal ødelægge den politiske debat ved at fremlægge fakta. Det er imidlertid faktuelt FORKERT, at lægemiddeludgifterne udhuler regionernes sundhedsbudgetter.

Fakta er, at de samlede offentlige udgifter til medicin udgør en stadig mindre andel af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet. Jeg skal ikke trætte læserne med mange tal, men regionernes nettodriftsudgifter til sundhedsvæsenet er i perioden fra 2007 til 2010 steget med 18 procent, mens regionernes samlede udgifter til medicin i samme periode er steget med 12 procent.

De forholdsmæssigt set faldende lægemiddeludgifter sker altså på trods af et stadig stigende lægemiddelforbrug som følge af regeringens massive indsats for at forbedre behandlingen på blandt andet kræft- og gigtområdet.

Sagt med andre ord er væksten i såvel de samlede sundhedsudgifter som udgifterne til medicin steget, fordi antallet af behandlede patienter på landets sygehuse er øget betydeligt i perioden.

En væsentlig årsag til den lavere vækst i regionernes medicinudgifter er, at regeringen på den ene side og Lægemiddelindustriforeningen på den anden har indgået aftale om en prisreduktion på fem procent på sygehusmedicin og et prisloft over priserne på lægemidler på apotekerne.

Udviklingen i udgifter til lægemidler solgt på apoteket vil falde markant i de kommende år. Dels fordi lægemiddelmarkedet i de kommende år vil påvirkes af en række markante patentudløb, som vil spare det offentlige for 1 mia. kr., dels fordi det offentlige har fjernet tilskuddet til en række produkter til blandt andet fertilitets- og blodtryksbehandling. Regionerne forventer, at alene fjernelsen af tilskud i 2011 medfører en besparelse på ca. 300 mio.kr.

Det giver næppe mening at bede regionernes ledelse om at vaske hænder igen, men fakta er, at lægemiddeludgifterne udgør en stadig mindre del af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet.