Myter blokerer for god patientinformation

Der er skabt en række myter og fordomme om EU-Kommissionens forslag til modernisering af reglerne for patientinformation. Det er artiklen »Det sunde valg« i Ugeskriftet [1] endnu et bevis på. I artiklen bliver kandidaterne til det netop overståede Europa-Parlaments-valg stillet en række spørgsmål om aktuelle EU-sager.

EU-kandidaterne bliver bl.a. spurgt, hvad deres holdning er til, at »Lægemiddelproducenter får ret til at informere om (kritikere siger reklamere for) receptpligtig medicin på f.eks. tv«. Det udtrykker flere af kandidaterne naturlig skepsis overfor. Og det forstår man da godt, at de gør - hvis det var det, det drejede sig om. Det er det bare ikke.

For i Kommissionens forslag står der helt udtrykkeligt, at lægemiddelproducenter ikke skal have adgang til at benytte medier som eksempelvis tv til formidling af hverken reklame eller information. Et synspunkt, som lægemiddelindustrien fuldt ud bakker op om.

Samtidig lægger Kommissionens forslag ikke op til, at der kan reklameres for receptpligtig medicin, sådan som det kendes fra USA. Kommissionens forslag indeholder en klar adskillelse af, hvad der er reklame, og hvad der er information. Det betyder blandt andet, at lægemiddelproducenter kun vil kunne formidle den information, som borgere og patienter på eget initiativ aktivt efterspørger. Samtidig vil det være information, som skal leve op til et sæt klart definerede kvalitetsprincipper. Kommissionens forslag er derfor en unik mulighed for at forbedre borgere og patienters adgang til kvalitetsinformation om sundhed og receptpligtig medicin.

Problemet i dag er, at patienterne både kan blive misinformerede og velinformerede, når de søger information på eksempelvis udenlandske websites. Derfor er udfordringen ikke at forhindre patienter i at søge saglig og relevant information og viden, men at sikre, at så mange patienter som muligt bliver velinformerede frem for misinformerede.

Lægemiddelindustrien har nemlig gennem forskningen i nye behandlingsmuligheder oparbejdet meget omfattende viden om de pågældende sygdomme og deres behandling. Vi bidrager gerne til, at patienterne får adgang til og viden om pålidelige hjemmesider med saglig og lødig information. I de europæiske lande, hvor lægemiddelproducenter i dag har adgang til at formidle information direkte til patienterne, forvaltes rollen tillidsfuldt og med fuld respekt for, at informationen skal være af høj kvalitet. En information, som ikke kan sidestilles med reklame. Således bliver reglerne på EU-niveau fortolket forskelligt i de enkelte medlemslande. Ikke mindst i Sverige er der betydelig mere åbenhed over for patienternes behov. Svenskerne betragter internettet som et offentligt bibliotek, hvor mennesker frivilligt vælger at opsøge information. Det betyder, at der ikke lægges unødige restriktioner i vejen for lødig information, som patienter selv opsøger.

Der skal ikke være tvivl om, at lægerne og apotekerne er en væsentlig kilde til information for patienterne. Men information givet hos lægen eller på apoteket i løbet af nogle få minutter dækker ikke patienternes fulde behov. Og vi ved alle, at information fra indlægssedlerne heller ikke er optimal information for patienterne. Derfor er der behov for, at patienterne kan få viden og information i enhver situation - og på ethvert tidspunkt. Patientinformation fra lægemiddelindustrien skal derfor ses som et supplement til den information, der gives i dag - ikke som en erstatning for den information, eksempelvis lægen giver.

Bedre information styrker patienternes opmærksomhed på symptomer og komplians og giver bedre indsigt i egen forebyggelse, sygdom og behandlingsmuligheder. Derfor er det ærgerligt, hvis myter og fordomme i debatten kommer til at begrænse patienter og pårørendes fremtidige muligheder for at få saglig og uddybende information om sygdomme og sygdomsbehandling.