Skip to main content

Når amningen sættes under anklage

Jens Kruse, børnelæge, medlem af den danske ammekomite (www.ammekomiteen.dk)

1. nov. 2005
3 min.

Philippe Grandjean (PG) har venligt kommenteret [1] min kronik [2], hvor jeg opfordrer alle som diskuterer risici ved amning til at være opmærksomme på at undgå at medvirke til unødig uro og ængstelse. PG anfører, at diskussion om uønskede stoffer i kvindemælk er mere kompliceret, end jeg giver udtryk for i min kronik. Det er jeg for så vidt enig i og håber at kunne rette lidt op herpå med dette svar.

Pressen

PG fralægger sig ansvaret for overskriften til en avisartikel, han har medvirket til [3]. For at undgå fejlfortolkning etc. af udtalelser til pressen vil det være hensigtsmæssigt, at man med journalisten aftaler at få så stor indflydelse på den endelige journalistiske udformning, inkl. overskriften, som muligt. En seriøs journalist vil i vid udstrækning medvirke til imødekommelse af sådanne ønsker.Vedrørende presseomtale af evt. risici ved amning bør forfattere over for journalister o.a. nuancere budskabet som omtalt [2] - og gerne også henvise journalisten til at indhente en kommentar fra officielle myndigheder, evt. WHO, som har regionalkontor i København.

Diskussion om amning er ikke altid så ligetil

PG nævner, at WHO's anbefaling fra 2002 om fuld amning til 6 mdr. er kontroversiel, bl.a. fordi man har holdt diskussionen om forureningsstoffer ude fra diskussionen i WHO. Diskussionen om anbefaling af ammelængde er tankevækkende. De officielle anbefalinger både fra WHO og nationalt har gennem tiderne svinget ganske betydeligt bl.a. pga. fravær af seriøs videnskabelig diskussion og til stor skade for amningen.

WHO har gennemført mange undersøgelsesprogrammer for uønskede stoffer i kvindemælk. Den første rapport udkom i 1985 [4]. Allerede dengang satte WHO fokus på at mindske forureningen af det ydre miljø: »But any autcry about contaminated breast milk is not justified because the problem is not one of breast-feeding. Any child taken off breast-feeding will continue to ingest the pesticides in his daily diet just as does his mother who now passes some of it to her child in the breast milk. There are only two ways of combating the problem: a) by developing compounds that are easily excreted; b) by identifying the more harmful compounds and strictly controling their use.« [4, p. 61].

Etik og troværdighed

PG nævner, at en pædiater i Tyskland havde foretaget samme undersøgelser som PG og medarbejdere, men resultaterne måtte ikke publiceres. Spørgsmålet om baggrunden for sådanne undersøgelser og troværdigheden er også komplekst. Det er formentlig pga. især de mulige betydelige økonomiske fortjenester ved at skade amningens omdømme og derved fremme brugen af modermælkserstatning, at industrien bl.a. støtter forskning herunder publicering af resultater, hvor den skjulte dagsorden er at sætte spørgsmålstegn ved amning. Det er derfor vigtigt, at forskere, der arbejder med amning/kvindemælk offentliggør et evt. interessefællesskab med industrien (baggrunden og formål med undersøgelsen, økonomisk mellemværende - og at aftaler er offentligt tilgængelige under en eller anden form.)

Brugen af undersøgelse af kvindemælk som biologisk monitorering.

PG foreslår, at Sundhedsstyrelsen genoptager undersøgelsen af kvindemælk for uønskede indholdsstoffer. Brugen af målinger på kvindemælk er omtalt som en mulighed for biologisk monitorering fx for forureningen af det ydre miljø. Baggrunden har været nogle teknisk-administrative fortrin ved brugen af kvindemælk frem for fx blodprøver eller vævsbiopsier. Moderne og mere nøjagtige målemetoder kan eliminere disse fortrin. Til gengæld kan der være umiddelbare ulemper, manglende repræsentativitet, fremkaldelse af negative holdninger til amning, fremme af brugen af modermælkserstatning mv.

Et andet mere hensigtsmæssigt monitoreringsobjekt kunne være spermatozoer? Og måske ville netop dette fokusskift, som magtpyramiden ser ud i dag, fremme det der skal til for effektivt at mindske forureningen af det ydre miljø: politisk handling.


Referencer

  1. Grandjean P. Når amningen sættes under anklage (kommentar).Ugeskr Læger 2003;165:2413-5.
  2. Kruse J. Når amningen sættes under anklage (kronik). Ugeskr Læger 2003; 165:2120-2.
  3. Skovmand K. Advarsel mod langtidsamning.Politiken 6.2.2003.
  4. WHO. The quantity and quality of breast milk. Report on the WHO collaborative study on breast-feeding. Geneva: WHO, 1985.