Når lægen bliver skydeskive

Uge 11 var en trist uge i Danmark for mennesker, der passer deres arbejde. Et socialcenter blev forsøgt brændt ned, en sagsbehandler blev truet med en økse, og en psykiatrisk læge blev bragt i livsfare, efter at en patient angreb ham med en kniv.

Heldigvis er det yderst sjældent, at læger eller sagsbehandlere kommer til skade, men et overfald er et overfald for meget. Nogle gange er det sindssyge, som begår sådanne overfald, andre gange er det personer uden en alvorlig diagnose, men med psykopatiske, emotionelt ustabile eller narcissistiske træk.

Antallet af retspsykiatriske patienter er stadig i voldsom stigning, og de fleste dømmes for personfarlig kriminalitet. Ingen kender den nøjagtige årsag, men mangel på sengepladser, øget indvandring, ændret misbrugsmønster med flere centralstimulerende stoffer, psykiateres fejlagtige diagnosticering og lavere tærskel for at anmelde vold er nævnt som mulige årsager.

Sikkerhed er altid et tveægget sværd. Vil vi bure os inde i en paranoid verden bag gitre og metaldetektorer eller leve i en naiv forestilling om, at Danmark er et fredeligt land, hvor vi af frygt for at være politisk ukorrekte, ikke tør diskutere ændringer af vores indretning af hospitaler og jobcentre samt skærpede regler for at medicinere sindssyge?

Samme diskussion opstod, da danskerne langt om længe erkendte, at vi ligger højt på muslimske terroristers liste over ønskede bombemål. Skal PET have flere beføjelser, skal vi tillade anvendelse af oplysninger tilvejebragt via tortur for at få informationer om, at f.eks. Nørreport Station bliver bombet, og skal der sættes flere overvågningskameraer op i det offentlige rum?

Der er intet klart svar herpå, og svaret afhænger i høj grad af ens politiske observans.

Lægeforeningen skal ikke være partipolitisk, da foreningen repræsenterer alle læger fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti. Men vi er nødt til at diskutere samfundsmæssige problemer, der fører til vold mod embedspersoner.

Talrige undersøgelser har dokumenteret, at mange psykisk syge ophører med at tage medicin, når de udskrives. Dette må ændres.

Befolkningens stigende krav om rettigheder til offentlige ydelser uden nogen forpligtelse og manglende respekt for læger, sagsbehandlere og andre offentlige ansatte er også et problem, som må ændres.

Der er intet quick fix. Men diskussion er nødvendig. Intet bør være helligt, når vi som lægen i Odense blot passer vores arbejde. Min dybeste følelse af sorg går til lægen og dennes familie. Jeg mangler ord for den smerte og frygt, du må opleve.