Når læger græder

Kommentar til debatindlæg af Claus Hancke i Ugeskrift for Læger nr. 29.

Kære Claus Hancke

Jeg værdsætter dit humanistiske livssyn, som du giver udtryk for i dit debatindlæg, men må tilføje, at jeg dog ikke helt kan følge, at din humanisme får dig, som angiveligt har oplevet mangt og meget i dit alsidige lægeliv, til at blive så emotionelt ramt af at se en film om færøsk grindedrab, at du vil skrive om det i vores fagblad.

Jeg er færing, læge (også med et humanistisk livssyn), og har deltaget i flere grindedrab. Jeg kender godt synspunkterne i dit indlæg. De sidste 20 år har flere, sikkert velmenende, miljø- og dyreværnsorganisationer tjent styrtende af penge på at fremstille dramatiske scener fra færøsk grindedrab i film eller på fotografier. Altid ledsaget af at færingerne ikke dræber disse flotte dyr af sult og nød, men kun fordi det er en tradition.

Argumentet er for så vidt rigtignok. Supermarkedernes kølere bugner af bl.a. svinekød og kyllinger masseproduceret (i bl.a. Danmark). Det er derfor ikke nødvendigt, at færinger dræber hvaler.

Lad mig for en ordens skyld nævne, at grindehvalerne ikke er en truet dyreart. Grindedrab foregår ved, at en flok bliver tilfældigt fundet, typisk af en fiskerbåd, ude på havet. Hvalerne drives ind til kysten, til et velegnet sted. På land står folk, som afliver hvalerne ved at »skære dem på halsen« - hvorved hvalen omkommer hurtigt. Såvel selve drabet som den efterfølgende fordeling af fangsten er meget organiseret ved regler og love.

Det ser dramatisk ud, når man tager livet af sådan et stort dyr, og især læger ved, at der ikke skal meget blod til at farve vandet rødt. Det er derfor meget effektfuldt at vise en film om dette som underholdning i et foredrag ved en amerikansk kongres og forklare, at skylden for dette vanvid er, at den færøske befolkning - hvis eksistens er kendt af de færreste kongresdeltagere - er blyforgiftet pga. høj blykoncentration i maritime dyr, især dyr højt i fødekæden som f.eks. grindehvalen. Harmen vækkes ikke mod dem der forgifter havet med bly - og det er ikke færingerne - men mod den lille nation man knap nok kender.

Jeg forstår imidlertid ikke, hvorfor det er mere humanistisk og civiliseret at spise en lørdagskylling, som aldrig har haft et reelt liv, end det er at spise grindekød. Begge bliver dræbt før de spises, men grindehvalen har dog haft et værdigt liv, før den bliver dræbt og spist.

SVAR