Narcissistiske strømninger

eg er sikkert ikke den eneste, som især i de senere år har fornemmet en understrøm af narcissistiske tendenser i befolkningen. Den viser sig i en kontinuerlig higen efter pleje af kroppen og behandling af alle mulige former for små skavanker og lette symptomer. Narcissisme kan, hvis den alene manifesterer sig i form af en balanceret og realistisk selvtillid, være en fordel. Men den form for narcissisme, der kendetegner navlebeskueren, med sin kropsfiksering og overdrevne bekymring for småskavanker og kroppens normale funktioner, er et sidespor. Dette indlæg drejer sig ikke om den egentlige narcissistiske personlighedsforstyrrelse, som er en psykiatrisk lidelse.

Jeg vil nøjes med at kommentere de mere beherskede narcissistiske tilbøjeligheder, som viser sig ved en kropslig selvoptagethed, hvor jagten på nydelse, velvære og skønhed bl.a. udleves i spa- og kurbade, med kropsmassage, ansigts- og fodmassage og vigørophold på wellness-centre.

Narcissistiske tendenser afspejles også i den voldsomme vækst, der er i salget af naturlægemidler og kosttilskud, som formodes at kunne forebygge eller helbrede alverdens dårligdom. Den nutraceutiske industri, som forarbejder og sælger kosttilskud og naturlægemidler, har en samlet omsætning på mere end 1,7 mia. kroner om året, hvilket udgør omkring 80 procent af den totale omsætning i branchen. Samlet beskæftiger industrien over 1.000 ansatte. Det er høje tal i betragtning af, at der kun er minimalt bevis på midlernes effektivitet.

Forfængeligheden og kropsfikseringen kommer til udtryk ved de ofte heroiske indgreb, folk får foretaget for at rette op på medfødte skavanker, og det fysiske forfald, der kommer med alderen. Der er en jævn strøm til plastikkirurgiske klinikker af personer, der ønsker ændring af bryster, fjernelse af rynker, hårfjerning, fedtsugning, næsekorrektion, penisforlængelse eller skamlæbereduktion og andre former for indgreb i udseendet. Tarmskylninger er det sidste hit inden for selvcentreringens overdrev. Selvom det normale har vide rammer, er man vist ved at overskride dem med spuling af tarmene.

Danskerne er vilde med alternativ behandling. Omtrent halvdelen af den danske befolkning har på et eller andet tidspunkt fået alternativ behandling. Behandlerne opsøges i håb om, at de kan helbrede de mange småskavanker og lette symptomer, der som hovedregel går væk af sig selv, men selvkærligheden forhindrer folk i at vente. Branchen beskæftiger efterhånden 3.000 personer, og antallet af alternative behandlere i Danmark er nu næsten lige så stort som antallet af praktiserende læger. Branchens omsætning anslås til 408 millioner kroner. Der er ingen dokumentation for, at behandlingerne virker. Havde de en videnskabeligt dokumenteret virkning, ville de blive klassificeret som evidensbaserede behandlinger. Massage, zoneterapi og akupunktur er de tre hyppigst anvendte former for alternativ behandling.

Anvendelse af coaches er steget drastisk. Man kan ikke frigøre sig for den tanke, at det øgede behov for coaching til dels er et udtryk for en blanding af selvcentrering og usikkerhed. Efterhånden bliver coaching anbefalet til at løse alle de problemer, som kan opstå her i livet. Coaching bruges til at løse familie- og ledelsesproblemer, som terapi, i sport og undervisning og til personlig udvikling. Der bliver snart ikke overladt noget til ens egen dømmekraft. Man skal hele tiden have hjælp af andre. I stedet for selv at søge at løse problemerne, giver man op og kaster sig fortabt i favnen på tilfældige, uautoriserede rådgivere.

Man kan undre sig over, hvorfor så mange af de nævnte kure, behandlinger og interventioner, som befolkningen ofrer penge på, er så populære, når de fleste af dem ikke virker. Man kunne få den mistanke, at jantelovens angreb på selvtillid og selvværd, sammen med tidens trend med dens stedse krav om perfekt udseende, helbred og status, er årsagen til, at de narcissistiske tendenser breder sig og forblinder folk, så de ikke er i stand til at skelne mellem det fornuftige og det bizarre.