Skip to main content

Natarbejde og brystkræft - aktuel evidens

Seniorforsker Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse. E-mail: johnni@cancer.dk

10. aug. 2007
3 min.

Seks forfattere konkluderer i en statusartikel [1], at: »Alt i alt er det fortsat usikkert, om der er en årsagssammenhæng mellem natarbejde og brystkræft«. I en pressemeddelelse er konklusionen skærpet: »Natarbejdere bliver trætte men ikke syge«, og det hævdes yderligere i dagspressen at: »Det er rimeligt ufarligt at have natarbejde«.

Udsagnene bygger på en kort vurdering af kun fire studier af nat/skiftearbejde. En gennemgang af litteraturen viser imidlertid, at man i fem ud af i alt seks store hypotesetestende undersøgelser har rapporteret om signifikante associationer mellem længerevarende natarbejde og brystkræft. Det er tillige rapporteret, at risikoen for brystkræft synes at vokse med omfanget af natarbejde. Der er brugt forskellige definitioner på natarbejde, men mulige misklassifikationer vil, alt andet lige, tendere til at undervurdere en reelt øget risiko, hvis den findes. Der findes tillige resultater fra en række ikkehypotesetestende undersøgelser, der også relativt konsistent viser en øget risiko for brystkræft blandt f.eks. sygeplejersker, læger, stewardesser og politibetjente. I en metaanalyse af i alt 13 undersøgelser af natarbejdere estimeres en relativ risiko for brystkræft på 1,48 (1,36-1,61), der forbliver uændret, hvis alene de hypotesetestende undersøgelser medregnes [2]. Der er tillige støttende evidens fra fire undersøgelser af blinde og fra avancerede dyremodeller [3, 4].

Det er forkert, når forfatterne påstår, at resultaterne er en selektiv præsentation af positive resultater for brystkræft. Stevens' »melatoninhypotese« fra 1987, der senere er revideret, er netop baseret på den antagelse, at nedsat melatoninproduktion øger østrogenproduktionen og dermed brystkræftrisikoen [5]. Forfatterne spekulerer i konfounding, men resultaterne i samtlige seks undersøgelser er justeret for kvindernes reproduktion, der er den væsentligste kendte årsag til brystkræft. I hovedparten af undersøgelserne er der tillige kontrolleret for andre kendte og potentielle årsager til brystkræft, herunder behandling med hormonpræparater, brug af p-piller, alkohol mfl. Forfatterne hævder endelig, at studierne er behæftet med informationsbias, hvilket næppe er et stort problem, da undersøgelserne på nær en enten er prospektive eller baseret på uafhængige koblede registerdata. Man kan derfor dårligt konkludere andet, end at brystkræftrisikoen ved natarbejde synes at være forøget. Noget andet er imidlertid, om associationen er kausal eller skyldes konfounding fra ukendte faktorer. I forlængelse heraf er en 30-personers-ekspertgruppe ved International Agency for Research on Cancer under WHO ved at vurdere den samlede evidens af natarbejde og kræft. Resultatet foreligger til oktober d.å.


Referencer

  1. Bonde JPE, Andersen JH, Frost P et al. Helbredsundersøgelser ved natarbejde. Ugeskr Læeger 2007;169:2005-7.
  2. Megdal SP, Kroenke CH, Laden F et al. Night work and breast cancer risk: a systematic review and meta-analysis. Eur J Cancer 2005;41:2023-32.
  3. Blask DE, Brainard GC, Dauchy RT et al. Melatonin-depleted blood from premenopausal women exposed to light at night stimulates growth of human breast cancer xenografts in nude rats. Cancer Res 2005;65:11174-84.
  4. Anisimov VN. The role of pineal gland in breast cancer development. Crit Rev Oncol Hematol 2003;46:221-34.
  5. Stevens RG. Circadian disruption and breast cancer: from melatonin to clock genes. Epidemiology 2005;16:254-8.