Nationale retningslinjer sikrer den bedste behandling

Vi kender efterhånden alle historien om tilblivelsen af de nye retningslinjer for fedmekirurgi, så den vil jeg ikke genfortælle. Blot konkludere at processen har været uskøn og resultatet endnu værre. For patienterne, der ikke kan blive behandlet, og for privathospitalerne, som bliver dømt ude på et for os centralt behandlingsområde. Men sagen om retningslinjerne for fedmekirurgien bliver desværre ikke nødvendigvis en enlig svale.

Parallelt med fedmekirurgien gik et arbejde i gang på rygområdet, og herefter, i marts, blev Danske Regioner og regeringen er enige om at lave nye retningslinjer, så færre bliver opereret for dårlige knæ eller skuldre. Senest, men ikke til sidst, er det så hånd- og hoftekirurgien, der kom i sparekikkerten i forbindelse med de netop afsluttede økonomiforhandlinger mellem Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Jeg vil gerne slå fast, at Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) er 100% for nationale retningslinjer. For det første, fordi det handler om at sikre patienterne den bedst mulige behandling - hver gang - og for det andet, fordi vi i den private sygehussektor på den måde forhåbentlig kan undgå at blive beskyldt for at operere for meget.

Vi har altså ikke noget problem med retningslinjer, så længe de er lægefaglige og er skabt med henblik på at give patienten den bedst mulige behandling. Der, hvor kæden falder af for mig som læge og som formand for privathospitalerne, er, når retningslinjerne bliver et besparelsesredskab snarere end et behandlingsredskab. Og oven i købet et besparelsesredskab, der sættes ind der, hvor privathospitalerne gør det rigtig godt og billigt. Det ligner en tanke.

Det er rigtigt, at en operation ikke altid er det bedste svar. Måske får man et bedre eller lige så godt resultat ved at vente og eventuelt genoptræne i stedet. Der kan oven i købet være penge at spare for skatteborgerne ved sende danskere til genoptræning frem for på operationsbordet. Men det bør altid være patienternes behov, der er i fokus - ikke pengepungen eller politiske vinde.

I BPK lægger vi os dermed op ad Lægeforeningens hidtidige udmeldinger. Vi er nemlig bekymrede for, at politikerne slår ned på nogle forkerte områder alene af den grund, at der har været stor privat aktivitet på området. De burde vente på de kliniske retningslinjer. Derefter kan de gå ind og tage det politiske ansvar for at prioritere på et oplyst grundlag. Det kan aldrig være et formål i sig selv at operere færrest muligt - formålet må være at kurere de danske borgere.