Skip to main content

No comments

Overlæge Per Dombernowsky, Onkologisk Afdeling, Amtssygehuset I Herlev. E-mail:domber@dadlnet.dk

16. okt. 2006
2 min.

»Det har jeg ingen kommentarer til«, eller »det ønsker jeg ikke at kommentere« er et kendt fænomen i blandt andet politik, finans, kultur og sport, når journalister stiller mere eller mindre relevante spørgsmål, og de udspurgte ikke kan, må eller vil svare. Den akademiske verden har hidtil været skånet herfor, men begrebet sniger sig nu i tiltagende omfang ind i Ugeskrift for Lægers debatsider, således to gange i nummeret 14. august 2006 (side 2686 og 2690). I forbindelse med publikation af faglige artikler har der været en mangeårig tradition for en ofte langvarig dialog mellem artiklens forfattere og læserne i form af læserbreve for at få belyst eventuelle fejl, uklarheder og mangler. Denne tradition, som også gør et tidsskrift mere inspirerende og pædagogisk at læse, fylder meget i internationale kompetitive tidsskrifter. Jeg erindrer ikke internationalt at have set, at en forfatter har undladt at svare på et læserbrev om et videnskabeligt arbejde, uanset om kommentarerne var relevante, inkompetente eller havde kværulantisk anstrøg. I Ugeskriftet (2006;168:1860-7) har professor Torben Haghfelt og medarbejdere publiceret to udmærkede arbejder om anæmi og kronisk hjertesvigt. Disse artikler følges op af et læserbrev fra hæmatologerne Hans Karle & Niels Ebbe Hansen med kommentarer til det faktuelle indhold i artiklerne, herunder brug af erytropoitin ved kronisk hjertesvigt. Læserbrevet er for en uindviet relevant. Det er derfor meget ærgerligt, at Haghfeldt og medarbejdere, efter at være forelagt læserbrevet, har valgt ikke at kommentere. Dette er ikke acceptabelt for læserne eller Ugeskriftet, som har været så venlig at give megen spalteplads til de to artikler.

Hvordan kan omfanget af »No comments« reduceres fremover? Jeg er vidende om, at der ikke er nogen juridiske sanktioner, men et passende moralsk pres fra redaktionen er muligt, specielt over for større forskergrupper, som ofte har stor egeninteresse i at publicere i Ugeskriftet, idet man herigennem kan promovere afdelingen og yngre medarbejdere.

Prospektivt er det i forbindelse med antagelse af artikler muligt at forpligte forfatterne til sammen med redaktionen i rimeligt omfang at besvare læserbreve udløst af artiklen. Hermed vil Ugeskriftet blive mere læseværdigt.