Nomenklatur ved antigen- og antistofundersøgelser

Status- og oversigtsartikler i Ugeskrift for Læger er formentlig nogle af de mest læste, idet de, med den voldsomme vidensøgning, er et væsentligt bidrag til efteruddannelse af kolleger inden for eget speciale og andre interesserede og i videreuddannelsen af yngre læger.

Men budskabet kan i sådanne artikler let gå tabt eller besværliggjort ved anvendelse af en terminologi, der er anderledes, end man normalt ser. Det gælder således en oversigtsartikel for nylig om serologisk screening for cøliaki [1]. Der står bl.a. i artiklen, med ramme omkring, at »assays for antistoffer mod human rekombinant anti-transglutaminase evt. i kombination med endomysie-antistofbestemmelse har højest sensitivitet og specificitet«. Lige umiddelbart tror man, at det drejer sig om måling af antistoffer mod et rekombinant fremstillet antistof mod transglutaminase. Men ved nærlæsning af artiklen drejer det sig om måling af antistoffer mod transglutaminase. At der i analysen anvendes rekombinant fremstillet transglutaminase som antigen, skal ikke med i analysebetegnelsen men har selvfølgelig interesse ved nærmere beskrivelse af metodens specificitet. Et andet sted i artiklen anvendes betegnelsen »humanrekombinant IgA-TTGA assays«, hvor TTGA tidligere i artiklen er angivet at stå for transglutaminaseantistoffer. Her menes der blot metoder til måling af antistoffer mod transglutaminase af IgA-klasse. Denne noget tunge form for angivelse af, hvilken undersøgelse det drejer sig om, ses ofte i litteraturen, også i den baggrundslitteratur, der er benyttet i statusartiklen.

En mere enkel og entydig form er anvendelse af IFCC-IUPAC-kodesystemet (International Federation for Clinical Chemistry and Laboratory Medicine - International Union of Pure and Applied Chemistry), der er taget i anvendelse til kommunikation af laboratorierekvisitioner og- svar på nationalt plan, og som ligger i Sundhedsstyrelsens enhed for Sund-hedsinformatik at implementere og videreudvikle. Alle undersøgelser er defineret ved 1) hvilken del af patienten som undersøges, i dette tilfælde plasma, 2) hvilken komponent der undersøges i plasmaet, i dette tilfælde transglutaminase-antistof (IgA), 3) hvilken slags egenskab komponenten undersøges for, i dette tilfælde koncentration og endelig 4) hvilken enhed komponenten måles i, her arbitrær enhed pr. liter (arb. enh./l). De to første led kan således angives som f.eks.

P-Transglutaminase-antistof (IgA) og bør være den foretrukne skriveform og benyttes på de kumulerede laboratoriesvar.

Et andet antigen/antistofområde, hvor denne nomenklaturform vil have sin fordel, er hepatitisundersøgelser, hvor det ofte kan være svært at skaffe sig overblik over, hvilke samhørende hepatitisvirusantigen/antistofundersøgelser, der er foretaget. Dette kan være situationen, hvis der anvendes angivelser som HbsAg og HbeAg ved antigenundersøgelser og anti-HBs og anti-HBe ved antistofundersøgelser, som det er gjort i en statusartikel om screening for hepatitis B [2].

Med denne nomenklatur vil antigen- og antistofundersøgelser unaturligt blive adskilt ved en alfabetisk udskrivning af laboratorieresulterne. I det nye kodessystem ser de fire komponenters fulde navne således ud: Hepatitis B virus e-antigen og P-Hepatitis B virus e-antistof samt P-Hepatitis B virus s-antigen og P-Hepatitis B virus s-antistof.

På internetsiden www.labinfo.dk er IFCC-IUPAC-kodesystemet nærmere omtalt og en meget lang række laboratorie-anlyser angivet, ledsaget af en talkode for hver enkelt laboratorieundersøgelse, der er med til at sikre entydigheden i laboratorieundersøgelserne og ved den elektroniske transmission af laboratorieresultater.

SVAR: