Nordic Nutrition Recommendations

I Ugeskrift for Læger (2005;167:3725) har Arne Astrup anmeldt Nordic Nutrition Recommendations (NNR).

NNR danner det videnskabelige grundlag for de nordiske landes ernæringsoplysning til den raske befolkning og benyttes ved planlægning af kost til grupper, jf. Ugeskrift for Læger (2005;167:1598) under Officielle meddelelser. NNR er resumeret i Läkartidningen [1], og en dansk oversættelse af kapitel 1 og 2 findes på www.dfvf.dk

Projektgruppen bag NNR nedsættes af Nordisk Ministerråd og har bestået af 1-3 personer fra de fem nordiske lande. En parallel arbejdsgruppe har været ansvarlig for anbefalingerne til børn, og en række eksterne eksperter har været ansvarlige for udvalgte kapitler. De enkelte kapitler har været sendt til kommentering blandt relevante forskere, og rapporten har været sendt til høring i nordiske råd og institutioner, herunder Ernæringsrådet. Der er således bred nordisk videnskabelig konsensus bag rapporten. Vi står derfor noget uforstående over for Arne Astrups slutbemærkning om, at »det er politisk bestemt, at det er én forskningsinstitution (Danmarks Fødevareforskning), der blandt egne ansatte udpeger medlemmer til den nordiske projektgruppe«. Institut for Human Ernæring (IHE), der ledes af Arne Astrup, har gennem årene været repræsenteret i projektgruppen, og formandskabet i forbindelse med forrige udgave fra 1996 blev varetaget af professor Brittmarie Sandström fra IHE.

Arbejdsbyrden bag NNR er ganske betragtelig og kan ikke løftes af et enkelt nordisk land alene. Projektgruppen udgøres af forskere, der arbejder fuldtids med ernæring og fysisk aktivitet i institutioner med årelang og bred ernæringsfaglig ekspertise. Uden for sådanne faglige og arbejdsmæssige rammer vil det være vanskeligt at gennemføre det omfattende arbejde bag NNR.

Rapporten giver sig ikke ud for at være en fuldstændig litteraturopgørelse, men er essensen af en omfattende litteraturgennemgang og vurdering af anbefalinger fra andre lande. Ud af bogens ca. 1.700 referencer nævner Arne Astrup et af sine egne interventionsstudier, der fejlagtigt refereres som et 3-måneders studie, som udtryk for en slags svaghed, »der leder tanken hen på et overfladisk litteraturkendskab«.

Det er ikke usædvanligt, at forskellige landes næringsstofanbefalinger afviger fra hinanden til trods for, at den tilgrundliggende litteratur er den samme. Et godt eksempel er anbefalingerne for calcium, der varierer med 50-75%. Derimod er anbefalingerne for protein et godt eksempel på overvejende konsensus i den vestlige verden. I Arne Astrups anmeldelse fejlfortolkes den amerikanske øvre grænse for proteinanbefalingen, der er fastlagt under hensyntagen til anbefalingerne for fedt og kulhydrat [2]. Det er samme fremgangsmåde, der anvendes i NNR.

Projektgruppen har ikke fundet anledning til at ændre mere væsentligt i anbefalingen for protein, og høringsrunden gav heller ikke anledning til yderligere. NNR henvender sig til den raske befolkning med henblik på at forebygge kostrelaterede sygdomme, men er ikke udtryk for principperne i slankekure. Et interventionsstudie har imidlertid vist, at det kan være vanskeligt at spise sig til en overvægt ved at følge NNR [3].