Nu får fagligheden en chance

INTERESSEKONFLIKTER: Har tidligere (men ikke p.t. og ikke efter tilknytning til Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL) og Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI)) siddet i et lønnet ekspertpanel ved samarbejde med Abbot, Novartis, Lilly og Amgen. Har holdt foredrag og modtaget vederlag af Lilly og Amgen og har deltaget i videnskabeligt, ulønnet samarbejde om kliniske forsøg med Amgen, Lilly, MSD og Novartis. Er tilknyttet som sagsbehandler ved NSL og udpeget som granskningsmand ved ENLI fra 1. april 2011.

Nogle få dage i politik kan føles som en forårsdag på Bakken. Der er gynger og karrusseller, og der er røde pølser med surt og sødt. Jeg må konstatere, at den nye regerings første finanslov på sundhedsområdet er et sammenstik af disse elementer. Lad os for en gangs skyld starte med det søde.

Det har i årevis været en mærkesag for Lægevidenskabelige Selskaber, i fast partnerskab med Lægeforeningen, at få indført nationale kliniske retningslinjer (NKR). Baseret på de kompetencer og den bedste viden, som vi har i det danske sundhedsvæsen. Derfor er det en stor tilfredsstillelse, at NKR er kommet på finansloven med en bevilling de første år med 20 mio. kr. årligt. Ikke et beløb, der får træerne til at gro ind i himlen, men dog en basis for at komme i gang.

Den bedste eller rigtige behandling

Der er bred enighed mellem parterne i sundhedssektoren - læger, regioner og sundhedsstyrelse - om, at nationale kliniske retningslinjer er en beskrivelse af den bedste behandling, vi kan give bestemte lidelser, inden for de rammer, som vi har i det danske sundhedsvæsen. Flere kolleger har advokeret for, at det ville være mere korrekt at tale om »den rigtige behandling«, fordi der i teorien kan være bedre behandlinger, som vi ikke giver i Danmark, hvis de f.eks. er for kostbare. Det er en strid om ord, men det åbner op for temaet om prioritering, hvor vi på sigt ser NKR som et vigtigt værktøj.

Nu skal vi gå aktivt ind i arbejdet med at få gennemført den nationale organisering af de kliniske retningslinjer. Som alle læger ved, findes de allerede i meget stort omfang i rigtigt mange specialer. Men problemet har været, at de har været baseret på ildsjæle og frivillig indsats, og det har naturligvis givet de store specialer et fortrin. Derfor er der store forskelle i både udformning og brug. Det skal der nu rådes bod på ved at gøre retningslinjerne ensartede, landsdækkende og forpligtende (følg eller forklar).

En spændstig organisering

Det er det helt afgørende, at vi i størst muligt omfang bruger den store mængde viden, der allerede findes, at vi bruger de it-systemer, som i stort omfang eksisterer, og at organiseringen bliver så spændstig som muligt. Sporene fra arbejdet med de såkaldte visitationsretningslinjer skræmmer. Arbejdsgrupperne har været voluminøse, og detaljeringsgraden kvælende for processen. Det er vigtigt at få alle interesser med i arbejdet, men de skal svæve over vandene i en styringsgruppe, og det konkrete arbejde skal laves i små effektive ekspertgrupper med den faglige ekspertise for bordenden.

Med den begrænsede økonomi er det også vigtigt, at regionerne viser storsind med at bidrage, ikke mindst med lønnet arbejdskraft. Men uanset, så kipper vi med flaget. NKR på finansloven er et gennembrud for fagligheden i det danske sundhedsvæsen. For patienterne har det store perspektiver i kvaliteten og ligheden i de behandlinger, vi skal give i fremtiden. Et stort fremskridt.

Sundhedsforskningen blev sorteper

Det samme kan man bestemt ikke sige om den del af finansloven, som handler om forskning. Parterne bag den nye finanslovsaftale har ganske enkelt valgt at se helt bort fra sundhedsforskning. Derimod har parterne prioriteret tre andre områder: energi-, miljø- og fødevareforskning. Da de samlede offentlige bevillinger til forskning mod forventning bliver lavere til næste år, betyder det, at der bliver mindre til den sundhedsvidenskabelige forskning fremover.

Det betyder, at afhængigheden af industriens bevillinger bliver endnu større, og udsigten til, at større offentlige bevillinger især kunne styrke den livsvigtige grundforskning og sikre vores stærke internationale position, fortoner sig. Sundhedsvidenskaben er fortsat vores vigtigste forskningsområde, og den innovation, der udgår herfra, har været med til at gøre lægemidler til vores største eksportvare. Den position er truet af de fremadstormende økonomier i øst og syd. At udsulte sundhedsforskningen i Danmark vil være et selvmål af dimensioner.